DEN UPÅLIDELIGE HUKOMMELSE
Vi har tidligere i Forsknings-nyt skrevet om undersøgelser, der viser, at man i forbløffende grad kan bilde unge voksne ind, at der var sket noget i deres barndom, som vitterligt ikke var sket i virkeligheden.
Nu viser en ny undersøgelse, at vores hukommelse såmænd udmærket selv kan finde på "falske begivenheder" og præsentere dem for os som troværdige erindringer. Den pågældende undersøgelse er i øvrigt den første, der nogensinde har fulgt en række menneskers erindringer om en konkret begivenhed i flere år, således at man nu for første gang er i stand til at danne sig et præcist billede af, hvor godt vor hukommelse fungerer over en periode på 2-3 år.
Tre psykologer fra Universitetet i San Diego i Californien tog udgangspunkt i den meget opsigtsvækkende begivenhed i USA 1 1995, hvor sportsstjernen O.J. Simpson blev frikendt for et mord på trods af, at adskillige beviser pegede på ham som den skyldige. Frikendelsen kom som en kæmpe overraskelse - for at sige det mildt - for de fleste amerikanere, der opfattede det som et udtryk for, at den overvejende sorte jury holdt hånden over den sorte sportsstjerne.
Oplysningen om frikendelsen af O.J. Simpson var en så følelsesladet begivenhed for adskillige amerikanere, at den prentede sig ind i deres hukommelse som en særlig stærk erindring. Hukommelsesforskere taler om flashbulb memories, altså "blitz-erindringer" når man særlig stærkt og klart husker en følelsesladet begivenhed: Det er, som om den bliver prentet i hukommelsen ligesom et fotografi, der bliver optaget med blitz - til forskel fra alle de mere trivielle begivenheder, som hurtigt udviskes og falmer i hukommelsen.
Tidligere undersøgelser tyder på, at sådanne blitz-erindringer har en forbavsende holdbarhed i op til et år, men de tre psykologer fulgte deres undersøgelsespersoner i næsten tre år og endte med et betydeligt mindre optimistisk billede af hukommelsen på længere Sigt.
Undersøgelsen startede med, at man tre dage efter frikendelsen af O.J. Simpson interviewede 35 studerende om den situation, de havde befundet sig i, da de hørte nyheden om frikendelsen.
15 måneder senere blev de 35 personer interviewet på ny om deres erindring om den samme situation, altså om hvad der var sket dengang, de havde modtaget nyheden om dommen.
Ved at sammenholde de to sæt af beskrivelser kunne forskerne vurdere, hvor god en erindring om begivenheden de pågældende havde bevaret i de forløbne 15 måneder. Erindringerne efter 15 måneder blev inddelt i tre grupper: 1) Helt nøjagtige, altså de der ganske nøje svarede til beskrivelsen tre dage efter begivenheden. 2) Lidt forvrængede, altså beretninger som indeholdt både rigtige og forkerte oplysninger. 3) Helt forvrængede betegner de beretninger, som var helt forkerte og forskellige fra beskrivelsen tre dage efter dommen og dermed udtryk for en væsentlig forvrængning eller "omdigtning" i hukommelsen.
Det viste sig, at 50% af beretningerne 15 måneder efter blev klassificeret af trænede bedømmere som helt nøjagtige; 40% var lidt forvrængede, og kun 10% var stærkt forvrængede. Alt i alt altså en ganske god bevarelse af de oprindelige begivenheder.
Men da man på ny interviewede de samme 35 personer halvandet år senere - og altså godt 21/2 år efter den følelsesladede begivenhed - fandt man helt andre tal: 30% helt nøjagtige, 30% let forvrængede og 40% helt forvrængede! Det vil altså sige, at næsten halvdelen af disse ganske almindelige unge mennesker knap tre år efter en meget følelsesladet begivenhed, husker den på en måde, som nærmest er helt ude af kontakt med virkeligheden!
Man kunne umiddelbart undre sig over, at de 40%, der "huskede" helt galt, ikke blot sagde, at de havde glemt, hvad det var, der skete i den pågældende situation. Men vi er formodentlig således indrettede, at vi nødigt vil indrømme en blank hukommelse for en vigtig begivenhed; så vil vi hellere bilde os selv ind, at vi dog husker noget, og det "noget" er så undertiden noget, vores fantasi finder på!
Ved hukommelses-testen 2 1/2 år efter begivenheden blev forsøgspersonerne også bedt om at vurdere, hvor sikre de var på korrektheden af deres erindringer, og det overraskede forskerne, at de personer, der havde en ganske forvrænget erindring om den faktiske begivenhed, udtrykte en næsten lige så stor sikkerhed på korrektheden af deres erindringer som de, der præsterede en helt korrekt erindring om begivenheden.
tn
Kilde: Schmolck, H., Buffalo, E.A., & Squire, L.R. (2000). Memory Distortions Develop Over Time: Recollections of the O.J. Simpson Trial Verdict After 15 and 32 Months. Psychological Science, 11(1), 3945.
Forsknings-nyt fra psykologien 2001, 10(1)
© Redaktionsgruppen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
Gengivelse tilladt med kildeangivelse.
Læs osse:
FALSKE ERINDRINGER
INDPLANTNING AF FALSKE BARNDOMSERINDRINGER - Forsknings-nyt fra psykologien 1995, 4(4)
FALSKE ERINDRINGER - Forsknings-nyt fra psykologien 1996, 5(6)
SÅDAN SKABER MAN FALSKE BARNDOMSERINDRINGER - Forsknings-nyt fra psykologien 1997, 6(2)
FALSKE ERINDRINGER - ISÆR HOS ÆLDRE - Forsknings-nyt fra psykologien 1998, 7(2)
TRAUMATISKE ERINDRINGER - OG FANTASIER - Forsknings-nyt fra psykologien 1998, 7(4)
GENTAGNE FORESTILLINGER KAN BLIVE TIL FALSKE ERINDRINGER - Forsknings-nyt fra psykologien 1999, 8(1)
HUSKER MAN BEDST DE FALSKE ERINDRINGER? - Forsknings-nyt fra psykologien 2003, 12(3)
FALSKE ERINDRINGER SMITTER - Forsknings-nyt fra psykologien 2003, 12(3)
FORTRÆNGER MAN TIDLIGERE SEKSUELLE OVERGREB? - Forsknings-nyt fra psykologien 2004, 13(1)
HUKOMMELSE
HVORDAN HUSKES TRAUMATISKE BEGIVENHEDER? - Forsknings-nyt fra psykologien 1999, 8(6)
DEN UPÅLIDELIGE HUKOMMELSE - Forsknings-nyt fra psykologien 2001, 10(1)
FØLELSESMÆSSIG SELVKONTROL KAN HÆMME HUKOMMELSEN - Forsknings-nyt fra psykologien 2001, 10(1)
OVERSIGT over sider fra Forsknings-nyt fra psykologien
Denne side er lagt ud på internettet af PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
|
• |
• |
• |
 |
|||
|
• |
||||||
|
• • |
||||||
|
• |
Ekstra interne søgeord: genfundne, minder, | |||||
| • | Sidst opdateret 18. januar 2015 | |||||