HVORDAN HUSKES TRAUMATISKE BEGIVEHEDER?
Psykologen Mindy Mechanic har sammen med to kolleger fra Universitetet i Missouri, USA, opstillet tre hypoteser om, hvordan man husker stærkt belastende, 'traumatiske' oplevelser.
De tre psykologer mener, at der i den psykologiske faglitteratur er fremsat tre helt forskellige ideer eller teorier om, hvordan et menneske typisk husker - eller glemmer - en grusom begivenhed:
1) Almindelig glemsel. Den første hypotese går meget simpelt ud på, at man husker selv de uhyggeligste begivenheder, ganske som man husker alt andet, altså således at man lidt efter lidt glemmer flere og flere detaljer fra begivenheden.
2) Fortrængning. Den anden hypotese går ud på, at de fleste mennesker er tilbøjelige til at "fortrænge" særlige grufulde oplevelser, således at de i månederne og årene efter begivenheden husker mindre og mindre, efterhånden som mere og mere bliver fortrængt. Denne hypotese forudsiger ligesom den første, at man glemmer mere og mere af grusomme begivenheder, men den adskiller sig dog fra den første hypotese ved at antage, at man ved traumatiske begivenheder glemmer meget mere end ved almindelige begivenheder, således at man ud fra denne hypotese ville vente en påfaldende stærk nedgang i antallet af erindringer om detaljer fra traumatiske begivenheder.
3) Inkubation. Inkubation betyder gradvis modning eller gradvis færdiggørelse og ideen i denne hypotese er, at traumatiske begivenheder udgør en så overvældende belastning for psyken, at denne kun gradvis kan behandle de sindsoprivende indtryk og overføre dem til hukommelsen. Teorien bygger blandt andet på dyreforsøg, der har påvist, at dyr flere dage efter en smertefuld påvirkning tilsyneladende husker begivenheden bedre end få minutter efter påvirkningen. Dette har man forklaret med inkubationshypotesen, altså at det tager nogen tid for dyrets hjerne at "fordøje" den voldsomme og pinefulde begivenhed. Og på samme måde mener teoriens fortalere altså, at også mennesker husker traumatiske begivenheder på den "omvendte" måde, at man lige efter begivenheden husker mindst og så først senere begynder at huske mere og mere.
Denne tredje teori er således i særlig klar modstrid med de to første hypoteser, der begge forudsiger tiltagende glemsel for begivenheden, mens den tredje teori - inkubations-teorien - forudsiger det stik modsatte, øget hukommelse, altså bedre og bedre erindring for konkrete detaljer i den traumatiske begivenhed.
For at teste teorien har de tre psykologer undersøgt 67 kvindelige voldtægtsofre, dels 5-10 dage efter voldtægten og dels tre måneder senere.
Da man fra hver af de pågældende voldtægter også havde uafhængige vidneudsagn, kunne man ganske nøje "måle" mængden af korrekt erindrede detaljer og omstændigheder ved de traumatiske begivenheder for hver af kvinderne.
Der var naturligvis stor forskel på, hvor meget de enkelte kvinder huskede, men der var også en helt klar tendens til, at kvinderne som gruppe betragtet huskede mere ved den sidste hukommelsestest. Den omstændighed, at kvinderne ved hukommelsestesten 5-10 dage efter voldtægten huskede betydeligt færre detaljer fra voldtægten, end de kunne komme i tanke om tre måneder senere, tyder således stærkt på, at det er inkubations-teorien, der kommer sandheden nærmest blandt de tre hypoteser om, hvordan vi typisk husker grufulde begivenheder.
tn
Kilde: Mechanic, M.B., Resick, P.A., & Griffin, M.G. (1998). A Comparison of Normal Forgetting, Psychopathology, and Information-Processing Models of Reported Amnesia for Recent Sexual Trauma. Journal of Consulling and Clinical Psychology, 66(6), 948-957.
Forsknings-nyt fra psykologien 1999, 8(6)
© Redaktionsgruppen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
Gengivelse tilladt med kildeangivelse.
Læs osse:
FALSKE ERINDRINGER
INDPLANTNING AF FALSKE BARNDOMSERINDRINGER - Forsknings-nyt fra psykologien 1995, 4(4)
FALSKE ERINDRINGER - Forsknings-nyt fra psykologien 1996, 5(6)
SÅDAN SKABER MAN FALSKE BARNDOMSERINDRINGER - Forsknings-nyt fra psykologien 1997, 6(2)
FALSKE ERINDRINGER - ISÆR HOS ÆLDRE - Forsknings-nyt fra psykologien 1998, 7(2)
TRAUMATISKE ERINDRINGER - OG FANTASIER - Forsknings-nyt fra psykologien 1998, 7(4)
GENTAGNE FORESTILLINGER KAN BLIVE TIL FALSKE ERINDRINGER - Forsknings-nyt fra psykologien 1999, 8(1)
HUSKER MAN BEDST DE FALSKE ERINDRINGER? - Forsknings-nyt fra psykologien 2003, 12(3)
FALSKE ERINDRINGER SMITTER - Forsknings-nyt fra psykologien 2003, 12(3)
FORTRÆNGER MAN TIDLIGERE SEKSUELLE OVERGREB? - Forsknings-nyt fra psykologien 2004, 13(1)
HUKOMMELSE
HVORDAN HUSKES TRAUMATISKE BEGIVENHEDER? - Forsknings-nyt fra psykologien 1999, 8(6)
DEN UPÅLIDELIGE HUKOMMELSE - Forsknings-nyt fra psykologien 2001, 10(1)
FØLELSESMÆSSIG SELVKONTROL KAN HÆMME HUKOMMELSEN - Forsknings-nyt fra psykologien 2001, 10(1)
OVERSIGT over sider fra Forsknings-nyt fra psykologien
Denne side er lagt ud på internettet af PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
|
• |
• |
• |
 |
|||
|
• |
||||||
|
• • |
||||||
|
• |
Ekstra interne søgeord: genfundne, minder, | |||||
| • | Sidst opdateret 18. januar 2015 | |||||