FALSKE ERINDRINGER SMITTER
De falske erindringer vi omtalte i den foregående artikel var opstået "spontant" i hjernen hos forsøgspersonerne alene på grund af naturlige associationer til de ord, der skulle huskes i den pågældende undersøgelse. Men en anden undersøgelse over falske erindringer fra universitetet i Missouri, USA viser, at falske erindringer også let kan opstå ved smitte fra den ene person til den anden.
I dette eksperiment var det ikke lister med ord, der skulle huskes, men billeder med genstande. Forsøgspersonerne blev først forevist seks lysbilleder fra bestemte typer af værelser, nemlig soveværelse, badeværelse, dagligstue, værksted, kontor (arbejdsværelse). og køkken. Hvert af billederne indeholdt en række almindelige genstande, som typisk forekommer i de pågældende rum. Forsøgspersonerne fik at vide, at de skulle studere billederne omhyggeligt, fordi de senere vil blive spurgt om hvad der forekom på de enkelte billeder.
Efter dette lille lysbilledshow forsøgte man at udviske erindringen for billederne en smule ved at beskæftige forsøgspersonerne i fem minutter med noget helt andet, nemlig med anstrengende hovedregning, der krævede en høj grad af koncentration, så man kunne være sikker på, at de ikke sad og "repeterede" billederne inde i hovedet.
Derefter blev forsøgspersonerne to og to udsat for en hukommelsestest, hvor de først fik et stikord til et bestemt billede, f.eks. badeværelse, og derefter skulle de på skift sige en genstand fra badeværelset indtil mindst tolv genstande var nævnt.
Det var imidlertid kun den ene af de to forsøgspersoner i hvert par, der var en "rigtig" forsøgsperson. Den anden var en falsk forsøgsperson, der var instrueret i at opføre sig som en almindelig forsøgsperson, men også i at nævne enkelte forkerte genstande, som ikke havde optrådt på billederne. Mere specielt var det aftalt, at de falske forsøgspersoner kun nævnede rigtige genstande ved tre af billederne, men ved de tre andre billeder skulle de sige to forkerte genstande som den fjerde og sjette genstand, der blev nævnt fra deres side. Halvdelen af de forkerte genstande, der blev nævnt af de falske forsøgspersoner var "sandsynlige" genstande, som kunne have forekommet i det pågældende rum, men altså ikke gjorde det. Den anden halvdel af de forkerte genstande var "usandsynlige" genstande, som f.eks. en sav i badeværelset.
Endelig blev alle de rigtige forsøgspersoner (og de falske forsøgspersoner med for ikke at vække - de førstnævntes mistanke) sat til hver for sig at nedskrive så mange som mulige af de genstande, der havde optrådt på de seks fremviste billeder. Det spændende var så nu, om de rigtige forsøgspersoner på de nedskrevne lister havde medtaget nogle af de ting som den falske forsøgsperson havde nævnt, som noget de huskede fra billederne, men som altså reelt ikke havde optrådt på de fremviste billeder. Det gjorde de rigtige forsøgspersoner i høj grad. Halvdelen af de ægte forsøgspersoner mente at kunne huske de "sandsynlige" genstande, som ikke havde optrådt på billederne, men som de var blevet "smittet" til at huske (forkert), fordi den falske forsøgsperson havde sagt, at han eller hun kunne huske det fra billederne. Det var dog kun en fjerdedel, der på samme måde mente at kunne huske en af de mere usandsynlige genstande, der også var forsøgt etableret som falsk erindring via de falske forsøgspersoner.
I et efterfølgende eksperiment, der foregik på nøjagtig samme måde, havde forskerne endda det inden de rigtige forsøgspersoner skulle nedskrive de genstande de havde set på billederne, advaret dem om, at de skulle passe på ikke at "tro", at de havde set noget på billederne blot fordi den anden forsøgsperson havde set det - det kunne jo være han eller hun huskede forkert! Trods denne advarsel fandt man næsten ligeså mange fejlerindringer i denne gentagelse af eksperimentet! Man kan således ikke alene konkludere, at falske erindringer smitter fra den ene til den anden, man kan oven i købet sige, at man efter at være smittet med en falsk erindring næsten er besynderlig immun overfor oplysninger om, at det måske er en falsk erindring!
I et tredje og sidste eksperiment af denne art benyttede forskerne ikke "levende" falske forsøgspersoner; de udsatte blot de ægte forsøgspersoner for kendskab til fem andre forsøgspersoners nedskrevne lister over erindrede genstande inden de skulle nedskrive deres egne lister. Man advarede dem endda udtrykkeligt om ikke at lade deres egen erindring påvirke af det er andre forsøgspersoner tilsyneladende kunne huske fra de foreviste billeder.
I dette eksperiment var der blandt de fem gennemsete lister nogle falske erindringer, der for halvdelen af forsøgspersonernes vedkommende kun optrådte på én af de fem lister, mens den falske erindring for den anden halvdels vedkommende optrådte på fire af de udleverede lister. I dette eksperiment viste det sig, at forsøgspersoner, der havde været udsat for "smitte" af falske erindringer fire gange, var betydelig mere modtagelig for denne smitte end forsøgspersoner, der kun var smittet én gang, altså på en af de udleverede fem lister. Det er måske særlig bernærkelsesværdigt, at især forsøget på at smitte de ægte forsøgspersoner med falske erindringer for "usandsynlige" genstande, lykkedes langt bedre, når der havde været fire smittekilder end når der kun havde været én. Hvis vi skal smittes til at "huske" noget, der er temmelig usandsynlig, skal der altså formodentlig mere end én påvirkning med falske erindringer til at skabe en sådan temmelig usandsynlig falsk erindring.
Dette fund kan ligesom resultaterne af den foregående undersøgelse have praktisk betydning i forbindelse med vidneafhøring. Hvis et vidne f.eks. afhøres samen med andre vidner, kan der på denne måde let ske en smitte fra det ene til det andet vidne, og videre til et tredje og fjerde vidne. Og de således "smittede" erindringer kan udmærket være ganske falske, selv om det enkelte vidne bestemt mener, at erindringen står "lyslevende" i deres hoveder.
tn
Kilde: Meade, M. L - & Roediger 111, H. L, (2002). Explorations in the social contagion of memory. Memory & Cognition, 30(7),995-1009.
Forsknings-nyt fra psykologien 2003, 12(3)
© Redaktionsgruppen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
Gengivelse tilladt med kildeangivelse.
Læs osse:
FALSKE ERINDRINGER
INDPLANTNING AF FALSKE BARNDOMSERINDRINGER - Forsknings-nyt fra psykologien 1995, 4(4)
FALSKE ERINDRINGER - Forsknings-nyt fra psykologien 1996, 5(6)
SÅDAN SKABER MAN FALSKE BARNDOMSERINDRINGER - Forsknings-nyt fra psykologien 1997, 6(2)
FALSKE ERINDRINGER - ISÆR HOS ÆLDRE - Forsknings-nyt fra psykologien 1998, 7(2)
TRAUMATISKE ERINDRINGER - OG FANTASIER - Forsknings-nyt fra psykologien 1998, 7(4)
GENTAGNE FORESTILLINGER KAN BLIVE TIL FALSKE ERINDRINGER - Forsknings-nyt fra psykologien 1999, 8(1)
HUSKER MAN BEDST DE FALSKE ERINDRINGER? - Forsknings-nyt fra psykologien 2003, 12(3)
FALSKE ERINDRINGER SMITTER - Forsknings-nyt fra psykologien 2003, 12(3)
FORTRÆNGER MAN TIDLIGERE SEKSUELLE OVERGREB? - Forsknings-nyt fra psykologien 2004, 13(1)
HUKOMMELSE
HVORDAN HUSKES TRAUMATISKE BEGIVENHEDER? - Forsknings-nyt fra psykologien 1999, 8(6)
DEN UPÅLIDELIGE HUKOMMELSE - Forsknings-nyt fra psykologien 2001, 10(1)
FØLELSESMÆSSIG SELVKONTROL KAN HÆMME HUKOMMELSEN - Forsknings-nyt fra psykologien 2001, 10(1)
OVERSIGT over sider fra Forsknings-nyt fra psykologien
Denne side er lagt ud på internettet af PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
|
• |
• |
• |
 |
|||
|
• |
||||||
|
• • |
||||||
|
• |
Ekstra interne søgeord: genfundne, minder, | |||||
| • | Sidst opdateret 18. januar 2015 | |||||