GENTAGNE FORESTILLINGER KAN BLIVE TIL FALSKE ERINDRINGER


Vi har tidligere i Forskningsnyt (1996, nr. 6) berettet om en undersøgelse, der gik ud på, at man fortalte unge forsøgspersoner, at deres forældre havde berettet om særlige begivenheder på deres 5 års fødselsdag, og så viste det sig, at de pågældende forsøgspersoner i adskillige tilfælde på et senere tidspunkt "lyslevende" kunne huske disse begivenheder - selv om de var helt og aldeles opdigtede.

Det er blot et eksempel på, hvordan moderne hukommelsesforskere på forskellige udspekulerede måder har angrebet vores tillid til vores hukommelse: at den altid fortæller os sandheden om fortiden. Det gør den ikke.

Og nu viser en ny undersøgelse på dette områder, at en af de ting, der kan få vores hukommelse til at give os "falske erindringer" er vores forestillingsevne. Hvis vi for vores indre øje forestiller os en begivenhed flere gange, kan vi åbenbart senere komme til at tro fuldt og fast på, at vi faktisk har oplevet den pågældende begivenhed.

Undersøgelsen, der blev foretaget af Henry Roediger og Lyn Goff fra Universitetet i Washington, USA, foregik i tre faser. I den første fase bad man forsøgspersonerne om enten at udføre simple handlinger som f.eks. at knække en tændstik eller at forestille sig, at de udførte denne handling. Der var i alt 10 sådanne simple handlinger, som forsøgspersonerne enten skulle forestille sig, at de udførte, eller som de udførte i virkeligheden.


Den anden fase fandt sted på forskellige tidspunkter for forskellige undergrupper af forsøgspersoner, således at der for nogle kun var gået én dag, mens der for andre var gået to uger siden den første fase. På dette senere tidspunkt blev forsøgspersonerne bedt om kun at forestille sig nogle af de oprindelige 10 handlinger samt nogle helt nye, og de skulle forestille sig de pågældende handlinger enten en enkelt gang eller tre eller fem gange.

På det tredje og sidste tidspunkt i undersøgelsen, der fandt sted endnu et par uger senere, blev alle forsøgspersonerne bedt om at fortælle om, hvad de huskede fra den første fase i undersøgelsen, altså hvilke simple handlinger de havde haft med at gøre, og om det var handlinger, de havde udført i virkeligheden, eller om det var handlinger, de blot havde forestillet sig.

Det viste sig først og fremmest, at de forsøgspersoner, der oprindeligt blot havde forestillet sig en handling, men som derudover i den anden fase havde forestillet sig den pågældende handling flere gange, langt oftere end de andre forsøgspersoner troede, at de kunne huske, at de virkelig havde udført den pågældende handling i den første fase.

Med andre ord: den gentagne forestilling om at have udført handlingen var blevet til en "falsk erindring" om faktisk at have udført den pågældende handling.

De forsøgspersoner, der i den anden fase ikke på samme made gentagne gange havde forestillet sig, at de havde udført en handling, som de blot havde forestillet sig i første fase, kunne langt oftere korrekt huske, at de kun havde tænkt på den pågældende handling i fase 1 - men altså ikke udført den i virkeligheden.

Selv om det unægteligt er en simpel og kortvarig undersøgelse, er konklusionen dog vigtig for flere af livets forhold f.eks. ved vidneafhøring og ved psykoterapi: hvis man gentagne gange fordyber sig i fantasien om, hvad der måske skete ved en bestemt tidligere lejlighed, kan vores forestillingsevne åbenbart blive så overbevisende, at det oprindelige "måske" forsvinder og bliver til "vished" om, at man faktisk har oplevet den pågældende begivenhed.

tn


Kilde: Goff, L., Roediger, H. L. (1998). Imagination inflation for action events: Repeated imaginings lead to illusory recollections. Memory & Cognition, 26 (1), 20-23.

Forsknings-nyt fra psykologien 1999, 8(1)

© Redaktionsgruppen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
Gengivelse tilladt med kildeangivelse.


Læs osse:

FALSKE ERINDRINGER

INDPLANTNING AF FALSKE BARNDOMSERINDRINGER - Forsknings-nyt fra psykologien 1995, 4(4)

FALSKE ERINDRINGER - Forsknings-nyt fra psykologien 1996, 5(6)

SÅDAN SKABER MAN FALSKE BARNDOMSERINDRINGER - Forsknings-nyt fra psykologien 1997, 6(2)

FALSKE ERINDRINGER - ISÆR HOS ÆLDRE
- Forsknings-nyt fra psykologien 1998, 7(2)

TRAUMATISKE ERINDRINGER - OG FANTASIER - Forsknings-nyt fra psykologien 1998, 7(4)

GENTAGNE FORESTILLINGER KAN BLIVE TIL FALSKE ERINDRINGER
- Forsknings-nyt fra psykologien 1999, 8(1)

HUSKER MAN BEDST DE FALSKE ERINDRINGER?
- Forsknings-nyt fra psykologien 2003, 12(3)

FALSKE ERINDRINGER SMITTER - Forsknings-nyt fra psykologien 2003, 12(3)

FORTRÆNGER MAN TIDLIGERE SEKSUELLE OVERGREB?
- Forsknings-nyt fra psykologien 2004, 13(1)



HUKOMMELSE

HVORDAN HUSKES TRAUMATISKE BEGIVENHEDER? - Forsknings-nyt fra psykologien 1999, 8(6)

DEN UPÅLIDELIGE HUKOMMELSE - Forsknings-nyt fra psykologien 2001, 10(1)

FØLELSESMÆSSIG SELVKONTROL KAN HÆMME HUKOMMELSEN - Forsknings-nyt fra psykologien 2001, 10(1)


OVERSIGT over sider fra Forsknings-nyt fra psykologien


Denne side er lagt ud på internettet af PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG




Til hovedsiden psyx.dk

Til PSYKE & SEX

Til Oversigten

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord: genfundne, minder,
Sidst opdateret 18. januar 2015