FØLELSESMÆSSIG SELVKONTROL KAN HÆMME HUKOMMELSEN
Den vestlige kultur er af antropologer og sociologer blevet betegnet som en følelses-fortrængende kultur, fordi vi i højere grad end fremmedartede kulturer i fjerne egne af kloden lærer vore børn at hæmme og kontrollere deres følelsesmæssige udtryk. Det er bl.a. påvist, at børn i landlige områder i Afrika viser lige mange følelsesmæssige udtryk, hvadenten de er 5-6 år eller 15-16 år gamle, mens der i de vestlige lande forekommer væsentlig færre følelsesudtryk hos ældre sammenlignet med yngre børn.
Det hænger formodentlig sammen med vores meget rationelle og effektjagende kultur, hvor følelser nærmest betragtes som et forstyrrende og besværligt element i den menneskelige natur, som vi bør skjule for andre for ikke at forstyrre de mere "fornuftige" ting, vi er optaget af at foretage os sammen med andre.
Men den menneskelige natur er designet for et sted mellem 1/2 og 3 millioner år siden og udviklet til et liv i naturen og ikke et liv i et moderne, industrielt eller informationsteknologisk samfund. Og i menneskets fortid har det utvivlsomt været af kolossal betydning for gruppelivet - som lige så meget som vores forstandsmæssige udvikling har været alfa og omega for fortidsmenneskenes overlevelse - at de enkelte i gruppen kunne forstå hinandens følelsesmæssige tilstand og tage hensyn til den, hvadenten det handlede om vrede, kærlighed, sorg eller angst.
Det menes derfor, at vores følelsesmæssige udtryk, herunder især vore mimiske udtryk i ansigtet er opstået som et "følelsernes sprog" allerede inden udviklingen af det talte sprog, og at dette følelsernes sprog er en så dybtliggende del af vor menneskelige natur, at det kan have alvorlige omkostninger at undertrykke det.
I overensstemmelse med dette synspunkt er det inden for de sidste 10-15 år flere gange påvist, at en vilkårlig undertrykkelse af følelsesmæssige oplevelser og udtryk kan forværre den følelsesmæssige tilstand på længere sigt, således at man ved at undertrykke for eksempel sorg eller vrede kan komme til at døje med disse følelser i længere tid, end man ville have gjort, hvis man havde været i stand til at give åbent udtryk for disse følelser.
Nu viser en ny undersøgelse af to amerikanske psykologer, Jane Richards og James Gross fra Stanford University, at en følelsesmæssig undertrykkelse ikke alene kan have uheldige konsekvenser for følelseslivet, men også kan have negativ indflydelse på forstanden, specielt hukommelsen.
De to psykologer har i de senere år udført tre undersøgelser over sammenhængen mellem følelsesmæssig undertrykkelse og hukommelse, og i alle tre tilfælde fundet, at hukommelsen tilsyneladende kan blive direkte svækket af vore anstrengelser med at holde de følelsesmæssige udtryk "nede".
I den første undersøgelse viste man 53 mandlige og kvindelige forsøgspersoner en kort, men sindsoprivende film, hvor en mand brutalt fortæller sin kone, at han har fundet en anden og vil skilles, hvorefter konen bliver ekstremt følelsesmæssigt oprevet, og der opstår et korporligt slagsmål, som tilkalder parrets små børn, der giver sig til at skrige vildt! Tidligere undersøgelser med denne film har vist at den er særdeles effektiv til at fremkalde et væld af følelser hos både mænd og kvinder.
Den ene halvdel af de 52 forsøgspersoner blev forud for filmen instrueret i ikke at lade sig mærke med nogen som helst følelsesmæssig tilstand under filmen, således at "en fremmed, der iagttog dem, ikke ville være i stand til at afgøre, om de følte noget ved filmen".
Umiddelbart efter filmen blev forsøgspersonerne bedt om at besvare et spørgeskema vedrørende deres følelsesmæssige oplevelser og deres følelsesmæssige udtryk under filmen. Det viste sig, at gruppen, der var instrueret i at kontrollere og hæmme de følelsesmæssige udtryk, havde oplevet lige så stærke følelser som den anden gruppe, men de mente selv, at de havde været i stand til at skjule deres følelsesmæssige udtryk for andre.
Lidt senere udsatte man alle 53 forsøgspersoner for en hukommelsestest, der gik ud på at besvare 24 spørgsmål om, hvad der var sket i filmen, således at der til hvert spørgsmål var givet fem svarmuligheder, hvoraf kun den ene var korrekt,
På denne måde kunne man afgøre ganske nøjagtigt, hvor godt de to grupper kunne huske forskellige detaljer fra filmen. Det viste sig, at gruppen, der havde været instrueret i at styre deres følelsesmæssige reaktioner, huskede væsentligt færre detaljer fra filmen end kontrolgruppen, der ikke var blevet bedt om at styre de følelsesmæssige udtryk.
Nu kunne det dog tænkes, at det ikke så meget var det at "undertrykke følelser" som blot det at løse en ekstra opgave - uanset hvad den handlede om - der førte til den ringere hukommelse for de filmiske detaljer.
Derfor udførte de to forskere en ny undersøgelse, denne gang med følelsesprovokerende lysbilleder. Her blev 83 forsøgspersoner inddelt i tre grupper. De to af grupperne var som i det foregående eksperiment en kontrolgruppe uden nogen instruktion og en følelseskontrollerende gruppe, der skulle hæmme de følelsesmæssige udtryk. Den tredie gruppe fik også en ekstra opgave gående ud på, at de skulle prøve at anlægge en nøgtern, objektiv og upersonlig holdning til billederne, så de så vidt muligt ikke lod sig berøre følelsesmæssigt af de foreviste billeder.
I dette lysbilledforsøg fandt man, at gruppen, der forsøgte at holde sig følelsesmæssigt upåvirket af billederne, huskede de pågældende lysbillede lige så godt som kontrolgruppen, mens det igen var gruppen, der var instrueret i at skjule deres følelsesmæssige udtryk, der huskede billederne dårligst.
Det viser, at den dårligere hukommelse for de følelsesmæssige begivenheder hos gruppen, der undertrykte de følelsesmæssige udtryk, ikke blot var en følge af en ekstra opgave eller af svagere følelsesmæssige oplevelser - idet gruppen, der skulle forholde sig "nøgternt" til billederne, havde oplevet betydeligt svagere følelser under lysbilledfremvisningen. Det må altså være den særlige mentale aktivitet, hvormed man skjuler sine følelsesmæssige udtryk for andre, der svækker hukommelsen for de følelsesmæssige begivenheder.
I den sidste af de tre undersøgelser gik forskerne ud fra, at almindelige mennesker adskiller sig fra hinanden med hensyn til, hvor meget de vanemæssigt skjuler deres følelser for andre, og at mennesker med en høj vanemæssig tilbøjelighed til at skjule følelser måske gennemgående husker mindre fra dagliglivet.
For at teste denne hypotese lod forskerne 86 mennesker udfylde et spørgeskema, der var udformet specielt for at måle graden af daglig, følelsesmæssig selvkontrol. Dernæst udfyldte de 86 mennesker et andet spørgeskema vedr. deres egen oplevelse af god eller dårlig hukommelse for dagligdags begivenheder, og endelig udfyldte de i 14 dage hver aften et dagbogsblad om de følelsesmæssige begivenheder i dagens løb.
Det viste sig som forudsagt af teorien, at de personer, de scorede højt på målet for følelsesmæssig selvkontrol, både mente at de havde en dårligere hukommelse for dagliglivets begivenheder og huskede færre af deres egne selvbeskrevne følelsesmæssige oplevelser efter de 14 dage med dagbogsnotater.
Der ser således ikke ud til at være nogen tvivl om, at vores kulturelt betingede tendens til ikke at lade vores følelsesmæssige tilstand skinne igennem over for andre kan have en betydelig omkostning i form af dårligere hukommelse for de begivenheder, der fremkalder de skjulte følelser.
tn
Kilde: Richards, J.M., & Gross, J.J. (2000). Emotion Regulation and Memory: The Cognitive Costs of Keeping One's Cool. Journal of Personality and Social Psychology, 79(3), 410-424.
Forsknings-nyt fra psykologien 2001, 10(1)
© Redaktionsgruppen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
Gengivelse tilladt med kildeangivelse.
Læs osse:
FALSKE ERINDRINGER
INDPLANTNING AF FALSKE BARNDOMSERINDRINGER - Forsknings-nyt fra psykologien 1995, 4(4)
FALSKE ERINDRINGER - Forsknings-nyt fra psykologien 1996, 5(6)
SÅDAN SKABER MAN FALSKE BARNDOMSERINDRINGER - Forsknings-nyt fra psykologien 1997, 6(2)
FALSKE ERINDRINGER - ISÆR HOS ÆLDRE - Forsknings-nyt fra psykologien 1998, 7(2)
TRAUMATISKE ERINDRINGER - OG FANTASIER - Forsknings-nyt fra psykologien 1998, 7(4)
GENTAGNE FORESTILLINGER KAN BLIVE TIL FALSKE ERINDRINGER - Forsknings-nyt fra psykologien 1999, 8(1)
HUSKER MAN BEDST DE FALSKE ERINDRINGER? - Forsknings-nyt fra psykologien 2003, 12(3)
FALSKE ERINDRINGER SMITTER - Forsknings-nyt fra psykologien 2003, 12(3)
FORTRÆNGER MAN TIDLIGERE SEKSUELLE OVERGREB? - Forsknings-nyt fra psykologien 2004, 13(1)
HUKOMMELSE
HVORDAN HUSKES TRAUMATISKE BEGIVENHEDER? - Forsknings-nyt fra psykologien 1999, 8(6)
DEN UPÅLIDELIGE HUKOMMELSE - Forsknings-nyt fra psykologien 2001, 10(1)
FØLELSESMÆSSIG SELVKONTROL KAN HÆMME HUKOMMELSEN - Forsknings-nyt fra psykologien 2001, 10(1)
OVERSIGT over sider fra Forsknings-nyt fra psykologien
Denne side er lagt ud på internettet af PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
|
• |
• |
• |
 |
|||
|
• |
||||||
|
• • |
||||||
|
• |
Ekstra interne søgeord: genfundne, minder, | |||||
| • | Sidst opdateret 18. januar 2015 | |||||