SÅDAN SKABER MAN FALSKE BARNDOMSERINDRINGER
Vi har tidligere i Forskningsnyt (1995, nr. 4, s. 12) omtalt Ira Hymans undersøgelse over "ind- plantning af falske barndomserindringer". I korte træk gik undersøgelsen ud på at bede forsøgspersoner om at prøve at erindre forskellige begivenheder i deres barndom, begivenheder som forskerne i forvejen havde fået fortalt af forældrene.
Forsøgspersonerne, som var unge mænd og kvinder, blev spurgt, om de kunne huske de enkelte begivenheder på den måde, at man først gav dem nogle stikord til begivenheden, f.eks. "det var noget, der skete på din 5 års fødselsdag", eller "noget der skete, da I besøgte din onkel på landet". Hvis forsøgspersonen ikke kunne huske den pågældende begivenhed, fik de den fortalt af forskerne.
De rigtige begivenheder var imidlertid blevet blandet op med "falske" begivenheder, som man så fortalte forsøgspersonerne, at de havde været ude for ifølge deres forældres oplysninger.
Da man en uge senere gentog eksperimentet med stikord til forskellige erindringer, viste det sig, at de studerende i mange tilfælde nu mente at kunne "huske" de falske begivenheder, de havde fået fortalt - eller indplantet - en uge tidligere.
Det gjaldt dog kun for hver femte forsøgsperson, at de således lod sig narre til at tro, at de havde været ude for noget i deres barndom, som i virkeligheden blot var noget, som forskerne havde bildt dem ind.
Det gjaldt dog kun for hver femte forsøgsperson, at de således lod sig narre til at tro, at de havde været ude for noget i deres barndom, som i virkeligheden blot var noget, som forskerne havde bildt dem ind.
Nu har Ira Hyman sammen med Joel Pentland udført en ny undersøgelse af samme art, men denne gang har de specielt undersøgt, om det kunne lade sig gøre at få endnu flere til at tro på falske barndomserindringer.
Den nye undersøgelse startede ligesom den oprindelige med at indhente oplysninger hos forsøgspersonernes forældre og at tilføje nogle helt opdigtede begivenheder. Derefter blev forsøgspersonerne igen bedt om at komme i tanke om de pågældende begivenheder ud fra bestemte stikord. Og endelig fik de fortalt de - både rigtige og forkerte - begivenheder, som de "ikke kunne komme i tanke om".
Men det nye i denne undersøgelse var, at halvdelen af forsøgspersonerne efter hver redegørelse for de glemte (herunder falske) erindringer skulle bruge et minut til at "se" den pågældende begivenhed for deres indre øje. De skulle altså så at sige forestille sig i deres fantasi, hvordan den pågældende begivenhed - som de angiveligt havde glemt - var foregået i sin tid.
Den anden halvdel af forsøgspersonerne blev blot bedt om, i samme tidsrum (altså i et minut efter hver beretning) at "tænke" over den pågældende begivenhed.
Derefter fortsatte eksperimentet på samme måde som første gang. En uge efter blev alle forsøgspersoner igen indkaldt og udspurgt om, hvorvidt de kunne huske de begivenheder, de fik stikord til. Den gruppe, der blot havde tænkt over de begivenheder, de fik fortalt, havde ligesom i det oprindelige forsøg, kun ladet sig pådutte en "indbildt barndomserindring" i ca. 20% af tilfældene. Men den gruppe, der havde "visualiseret", som man siger, altså dannet en indre levende forestilling om den pågældende begivenhed, havde i over dobbelt så mange tilfælde troet på, at de virkelig havde været ude for denne begivenhed i deres barndom.
Denne undersøgelse viser altså, at det er ganske let at komme til at forveksle noget, man "levende har forestillet sig" ud fra andres beskrivelse med "egentlige erindringer" om, hvad der virkelig er foregået i sin tid!
tn
Kilde: Hyman, I. E. & Pentland, J. (1996): The Role of Mental Imagery in the Creation of False Childhood Memories. Journal of Memory and Language 35, 101-117
Forsknings-nyt fra psykologien 1997, 6(2)
© Redaktionsgruppen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
Gengivelse tilladt med kildeangivelse.
Læs osse:
FALSKE ERINDRINGER
INDPLANTNING AF FALSKE BARNDOMSERINDRINGER - Forsknings-nyt fra psykologien 1995, 4(4)
FALSKE ERINDRINGER - Forsknings-nyt fra psykologien 1996, 5(6)
SÅDAN SKABER MAN FALSKE BARNDOMSERINDRINGER - Forsknings-nyt fra psykologien 1997, 6(2)
FALSKE ERINDRINGER - ISÆR HOS ÆLDRE - Forsknings-nyt fra psykologien 1998, 7(2)
TRAUMATISKE ERINDRINGER - OG FANTASIER - Forsknings-nyt fra psykologien 1998, 7(4)
GENTAGNE FORESTILLINGER KAN BLIVE TIL FALSKE ERINDRINGER - Forsknings-nyt fra psykologien 1999, 8(1)
HUSKER MAN BEDST DE FALSKE ERINDRINGER? - Forsknings-nyt fra psykologien 2003, 12(3)
FALSKE ERINDRINGER SMITTER - Forsknings-nyt fra psykologien 2003, 12(3)
FORTRÆNGER MAN TIDLIGERE SEKSUELLE OVERGREB? - Forsknings-nyt fra psykologien 2004, 13(1)
HUKOMMELSE
HVORDAN HUSKES TRAUMATISKE BEGIVENHEDER? - Forsknings-nyt fra psykologien 1999, 8(6)
DEN UPÅLIDELIGE HUKOMMELSE - Forsknings-nyt fra psykologien 2001, 10(1)
FØLELSESMÆSSIG SELVKONTROL KAN HÆMME HUKOMMELSEN - Forsknings-nyt fra psykologien 2001, 10(1)
OVERSIGT over sider fra Forsknings-nyt fra psykologien
Denne side er lagt ud på internettet af PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
|
• |
• |
• |
 |
|||
|
• |
||||||
|
• • |
||||||
|
• |
Ekstra interne søgeord: genfundne, minder, | |||||
| • | Sidst opdateret 18. januar 2015 | |||||