TRAUMATISKE ERINDRINGER - OG FANTASIER


Man har hidtil betegnet reaktioner på uhyggelige, voldsomme og pinefulde oplevelser som kriser eller traumer; men disse begreber er nu afløst af begrebet "post-traumatisk stress-forstyrrelse" (PTSD, hvor D'et står for "Disorder" på engelsk), som unægtelig er en noget mere besværlig, men til gengæld også meget mere præcis betegnelse, fordi man i internationale kommissioner har fastlagt nøjagtige kriterier for, hvilke symptomer, der skal være opfyldt, for at et menneske kan siges at lide af PTSU. Det drejer sig især om symptomer som 1) forøget vagtsomhed og især knyttet til de situationer, der minder om den grufulde begivenhed, om 2) hyppige, ufrivillige genoplevelser af begivenheden (eventuelt i form af mareridt om natten) og om 3) tendens til at undgå alle de situationer, der minder om den traumatiske begivenhed.

Men alle personer med PTSD har naturligvis ikke nøjagtig de samme symptomer, og på et enkelt punkt er der ofte en stor forskel: Nogen med PTSD har en uhyggelig klar erindring om begivenheden og en erindring, der ofte trænger sig på, selv om personen gør alt hvad han kan for at undgå at tænke på begivenheden.

Men andre PTSD-ofre har det lige modsat: De har tilsyneladende næsten ingen erindring om begivenheden men kun følelsesmæssige og adfærdsmæssige efterveer. Det er som om, at de har "fortrængt" erindringen om den skrækkelige oplevelse, eller måske har oplevelsen på en eller anden måde slet ikke fæstnet sig på en normal måde i deres hukommelse, så de slet ikke kan genfinde den i hukommelsen.


For at undersøge dette nærmere har to australske psykologer, Richard Bryant og Allison Harvey, fra Universitetet i New South Wales studeret to grupper af PTSD-ofre, som alle kunne takke en grufuld bilulykke for deres "post-traurnatiske stress-tilstand".

De to grupper var udvalgt således, at de led nogenlunde lige meget af PTSD, men den ene gruppe havde klare erindringer om bilulykken, mens den anden tilsyneladende havde glemt eller fortrængt alt om detaljerne i bilulykken, de havde været ude for. Denne glemsel beroede formodentlig på, at en del var blevet lettere hjerneskadede ved ulykken.

Endelig var alle PTSD-ofrene udvalgt, således at man havde pålidelige øjenvidnebeskrivelser af, hvad der nøjagtigt var foregået ved de pågældende bilulykker, således at man præcist kunne afgøre, om PTSD-ofrenes erindringer var korrekte eller ej.

For at hjælpe på hukommelsen hos de to grupper af PTSD-ofre bad de to forskere ofrene lytte til et bånd med livagtige lyde fra bilsammenstød.

Det fik tilsyneladende alle PTSD-ofrene til at huske meget mere fra deres egne bilulykker. De, der i forvejen kunne huske en hel del, kom i tanke om endnu mere, og de, der intet kunne huske i forvejen, fik nu livlige erindringer fra deres bilulykke.

Det mærkelige var bare, at de sidstnævnte erindringer, der blev berettet om i gruppen hos de, der hidtil ikke havde kunnet huske noget, slet ikke svarede til øjenvidnebeskrivelseme af de samme ulykker! For den anden gruppe, der i forvejen kunne huske en hel del, var de nye detaljer - der opstod ved aflytningen af båndet med bilulykker - til gengæld i fin overensstemmelse med øjenvidnebeskrivelserne.

De to forskere konkluderer, at der i den førstnævnte gruppe - altså gruppen med glemsel for begivenheden - snarere var tale om fantasi end om erindringer, da de ud fra lydbåndet skulle prøve at komme i tanke om, hvad der var sket ved deres egen ulykke. Det viser altså, at "traumatiske erindringer'', der "presses" frem ved ydre påvirkninger, kan være helt misvisende, fordi de snarere udspringer af fantasier om, hvad de pågældende tror, der er sket, end hvad der rent faktisk skete.

tn


Kilde: Bryant, R. A. & Harvey, A. G. (1998). Traumatic Memories and Pseudomemories in Posttraumatic Stress Disorder. Applied Cognitive Psychology, 12, 81-88.

Forsknings-nyt fra psykologien 1998, 7(4)

© Redaktionsgruppen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
Gengivelse tilladt med kildeangivelse.


Læs osse:

FALSKE ERINDRINGER

INDPLANTNING AF FALSKE BARNDOMSERINDRINGER - Forsknings-nyt fra psykologien 1995, 4(4)

FALSKE ERINDRINGER - Forsknings-nyt fra psykologien 1996, 5(6)

SÅDAN SKABER MAN FALSKE BARNDOMSERINDRINGER - Forsknings-nyt fra psykologien 1997, 6(2)

FALSKE ERINDRINGER - ISÆR HOS ÆLDRE
- Forsknings-nyt fra psykologien 1998, 7(2)

TRAUMATISKE ERINDRINGER - OG FANTASIER - Forsknings-nyt fra psykologien 1998, 7(4)

GENTAGNE FORESTILLINGER KAN BLIVE TIL FALSKE ERINDRINGER
- Forsknings-nyt fra psykologien 1999, 8(1)

HUSKER MAN BEDST DE FALSKE ERINDRINGER?
- Forsknings-nyt fra psykologien 2003, 12(3)

FALSKE ERINDRINGER SMITTER - Forsknings-nyt fra psykologien 2003, 12(3)

FORTRÆNGER MAN TIDLIGERE SEKSUELLE OVERGREB?
- Forsknings-nyt fra psykologien 2004, 13(1)



HUKOMMELSE

HVORDAN HUSKES TRAUMATISKE BEGIVENHEDER? - Forsknings-nyt fra psykologien 1999, 8(6)

DEN UPÅLIDELIGE HUKOMMELSE - Forsknings-nyt fra psykologien 2001, 10(1)

FØLELSESMÆSSIG SELVKONTROL KAN HÆMME HUKOMMELSEN - Forsknings-nyt fra psykologien 2001, 10(1)


OVERSIGT over sider fra Forsknings-nyt fra psykologien


Denne side er lagt ud på internettet af PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG




Til hovedsiden psyx.dk

Til PSYKE & SEX

Til Oversigten

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord: genfundne, minder,
Sidst opdateret 18. januar 2015