DE, DER SAVNER KÆRLIGHED, ØDELÆGGER DEN SELV
Fire forskere fra universitetet i New York har i en nylig afsluttet undersøgelse kunnet konstatere en ulyksalig tendens til, at netop de mennesker der mest savner kærlighed, respekt og anerkendelse fra deres partner, også er dem, der mest er tilbøjelige til at opføre sig på en måde, der er ødelæggende for parforholdet når tingene går lidt skævt.
De fire forskere fik 152 yngre ægtepar i 35 års alderen til først at udfylde tre spørgeskemaer om dem selv og deres parforhold.
Spørgeskemaet handlede om deres egen selvopfattelse og om hvordan de troede deres ægtefælle opfattede dem. Først skulle de ud for ti positive egenskaber (venlig, intelligent, varm osv.) og ud for ti negative egenskaber (irritabel, upålidelig, egoistisk osv.) angive, hvor meget hver af de enkelte træk passede på dem selv på en skala fra 0 (slet ikke) til 10 (særdeles godt). Derudover skulle hver enkelt ægtefælle udfylde et tilsvarende spørgeskema, men denne gang udfra, hvordan de mente, at deres ægtefælle opfattede deres egne menneskelige egenskaber!
Endelig skulle alle personerne i undersøgelsen udfylde et spørgeskema vedrørende deres opfattelse af den aktuelle ægteskabelige trivsel eller "kvalitet" ved at angive hvor enige de var i udsagn som "mit forhold til min partner er særdeles tilfredsstillende". Ved at regne sammen på besvarelserne på de tre spørgeskemaer kunne forskerne dels få et mål for hvor positivt den enkelte opfattede sig selv, og dels et mål for hvor positivt – eller negativt – de troede, at deres partner opfattede dem, og endelig et mål for hvor godt de var tilfreds med deres nuværende parforhold.
Herefter blev hver af ægtefællerne bedt om at udfylde en dagbog i tre uger, hvor de skulle notere en lang række begivenheder i samspillet med deres partnere i hver af de 21 dage.
De udleverede dagbogsblade indeholdt fem afsnit, hvor den enkelte ægtefælle hver eneste dag skulle angive forekomsten af 1) egen negativ adfærd overfor partneren (skæld ud, ignorering, nedgørelse etc.), 2) egen positiv adfærd overfor partneren (betroede sig til partneren, udtrykte glæde overfor partneren etc.), 3) partnerens negative adfærd overfor en selv og 4) partnerens positive adfærd overfor en selv, samt endelig oplevelsen af at føle sig såret over partnerens evt. negative adfærd.
Ved gennemgangen af de mange udleverede dagbogsblade fokuserede forskerne især på de tilfælde, hvor en person en dag både havde været ud for negativ adfærd fra partnerens side, og havde reageret med sårede følelser. Hvordan opførte en sådan ægtefælle sig i den følgende tid overfor partneren (specielt dagen efter)? Ville han eller hun søge at "reparere" på forholdet ved at øge den positive adfærd overfor ægtefællen, for at genoprette den positive stemning i parforholdet, eller ville vedkommende snarere reagere med langvarig fjendtlighed og "tage hævn" ved at udvise mere negativ eller fjendtlig adfærd i den følgende tid? Det viste sig selvfølgelig, at mange udpræget gjorde det ene (reparere), mens andre udpræget gjorde det andet (hævne). Det særlige interessante ved denne undersøgelse var, at forskerne kunne konstatere, at de der mest gjorde det første – altså søgte at reparere på forholdet – især var dem, der ifølge spørgeskemaundersøgelsen følte sig værdsat og positiv bedømt af deres ægtefæller. De, der reagerede stik modsat og blev langvarigt fjendtlige og negative efter en sårende oplevelse, var til gengæld dem, der ifølge spørgeskemaundersøgelsen oplevede, at deres ægtefælle ikke havde så høje tanker om dem som de kunne ønske!
Konklusionen er altså, at de der mest ønsker, at deres ægtefælle skal holde mere af dem, samtidig er dem der reagerer mest "destruktivt" og negativt indenfor parforholdets rammer, når de føler sig såret af ægtefællens negative adfærd. Det ser altså ud til at være en ond cirkel, hvor man reagerer på et dybere savn af sympati og respekt ved netop at ødelægge chancen for i det lange løb at fremkalde disse positive følelser hos ægtefællen ved ens egen negative adfærd!
På den måde har de fire psykologer formodentlig fået sat lys på en af de selvforstærkende og negative processer, der kan føre til et ægteskabeligt forlis, som måske kunne være undgået, hvis ægtefællerne havde bedre kendskab til sådanne onde cirkler – og kunne bryde dem!
tn
Kilde: Murray, Sl. L., Bellavia, G. M., Rose, P. & Griffin, D. W. (2003). Once hurt, Twice Hurtful: How Perceived Regard Regulates Daily Marital Interactions. Journal of Personality and Social Psychology, 48(1), 126-147
Forsknings-nyt fra psykologien 2003, 12(5)
PARFORHOLD:
BARNDOMMENS FAMILIELIV PÅVIRKER DET VOKSNE PARFORHOLD - Forskningsnyt fra psykologien 2003, 12(5)
DE, DER SAVNER KÆRLIGHED, ØDELÆGGER DEN SELV - Forskningsnyt fra psykologien 2003, 12(5)
© Redaktionsgruppen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
Gengivelse tilladt med kildeangivelse.
OVERSIGT over sider fra Forsknings-nyt fra psykologien
Denne side er lagt ud på internettet af PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
|
• |
• |
• |
 |
|||
|
• |
||||||
|
• • |
||||||
|
• |
Ekstra interne søgeord: Forskningsnyt | |||||
| • | Sidst opdateret 18. januar 2015 | |||||