BARNDOMMENS FAMILIELIV PÅVIRKER DET VOKSNE PARFORHOLD


Overskriften på denne artikel giver næppe anledning til den store undren. Det er vel hvad de fleste ville vente: At forholdet til forældrene under opvæksten betyder en hel del for den relation vi senere som voksne får til vores livsledsager i et længerevarende parforhold. Her snakker vi for nemheds skyld om ægtefæller, selvom der jo også efterhånden findes mange stabile parforhold uden vielsespapirer.

Men selv om det kan forekomme at være en banalitet, at barndommens familieforhold kan påvirke det voksne parforhold, så er det dog interessant at se nærmere på nøjagtig, hvor meget og hvordan det sker – og om der er forskel på betydningen af mænds og kvinders familieforhold i denne forbindelse.

Og denne sammenhæng kan man nu få nærmere besked om i en undersøgelse udført af to amerikanske psykologer, Ronald Sabatelli fra universitetet i Connecticut, og Suzanne Bartle-Haring fra Ohio i USA. De to psykologer fik 125 midaldrende ægtepar i 45-50 års alderen til at udfylde spørgeskemaer om dels deres barndomshjem og dels deres oplevelse af deres nuværende ægteskab – som i gennemsnit havde varet i 23 år.

Oplevelsen af barndommens familiemiljø blev vurderet ud fra tre mindre spørgeskemaer, der dels handlede om kvaliteten af forholdet til moderen, dvs. hvor varmt, respektfuldt, forstående og støttende moderen havde været under opvæksten. Det andet handlede tilsvarende om forholdet til faderen, mens det tredje spørgeskema handlede om den midaldrende persons erindringer om forholdet mellem faderen og moderen i barndomshjemmet, dvs. hvor meget de to ægtefæller havde udvist varme, sympati, indbyrdes forståelse og god kontakt med hinanden.



De tre spørgeskemaer gav dels tre pointværdier for den enkeltes vurdering af barndomshjemmet mht. hans eller hendes relation til moderen og faderen, og de voksnes indbyrdes relation. Desuden blev de tre værdier slået sammen til en enkelt værdi, der blev anset for et samlet mål for "kvaliteten" af de menneskelige relationer i barndomshjemmet, kort sagt hvor godt vedkommende havde haft det rent psykisk med forældrene i sit barndomshjem.

Udover denne "tilbageskuende" scoring af forholdene i barndomshjemmet for omkring 40 år siden, skulle hver af de 250 ægtefæller også score kvaliteten af deres nuværende ægteskab. Det foregik ved at de dels udfyldte spørgeskemaer vedrørende negative forhold ved deres ægteskab, dvs. ting som ærgrede og skuffede eller irriterede dem i deres nuværende parforhold. Desuden besvarede forsøgspersonerne et mere positivt spørgeskema, der handlede om hvor meget fortrolighed, hensyntagen og respekt de to ægtefæller oplevede i deres indbyrdes parforhold. Resultaterne af de to spørgeskemaer blev også kombineret til en værdi, der blev taget som mål for "kvaliteten" af det nuværende parforhold, som udtrykt ved mængden af positive egenskaber minus mængden af negative egenskaber ved parforholdet.
Spørgsmålet var så nu, om man kunne påvise en forbindelse mellem kvaliteten af barndomshjemmet og kvaliteten af det nuværende parforhold. Og det lykkedes – man kan næsten sige selvfølgelig – i høj grad. Der blev fundet en ganske stærk forbindelse for både mændenes og kvindernes vedkommende vedrørende relationen mellem deres oplevede barndomshjem og deres tilfredshed med deres nuværende parforhold. Forholdet mellem barndomshjemmet og det aktuelle parforhold var lidt stærkere for kvindernes end for mændenes vedkommende, så man kan altså konkludere, at det i særlig høj grad gælder for kvinder, at et godt barndomshjem med stor sandsynlighed giver chance for et godt parforhold i det voksne liv.

Forskerne så imidlertid også på om mændenes barndom spillede en rolle for deres hustruers tilfredshed med ægteskabet – og vice versa. Og her fandt man en større og måske mere overraskende kønsforskel. Det viste sig nemlig, at kvindernes barndomsforhold spillede en meget stor rolle for mændenes tilfredshed med parforholdet, ja hustruernes barndomshjem spillede endda en større rolle for mændenes glæde ved parforholdet end mændenes eget barndomshjem! Men i stærk kontrast til denne væsentlige betydning af kvindernes barndomshjem for mændenes glæde ved parforholdet var der ikke skygge af forbindelse mellem mændenes barndom og hustruernes tilfredshed med ægteskabet. Forskerne mener, at denne forskel beror på, at kvinder (måske især i USA) i højere grad end mændene påtager sig ansvaret for "kvaliteten" i det voksne parforhold og i den udstrækning det holder stik, er det oplagt vigtigere, at kvinden snarere end manden "hjemmefra" har lært at skabe og vedligeholde gode relationer til sine nærmeste!

Forskerne kunne yderligere konstatere, at mændenes tilfredshed med deres aktuelle parforhold mere afhang af deres relation til fædrene i barndomshjemmet end til mødrene, men den indflydelse deres hustruers barndomshjem havde på mændenes glæde ved parforholdet afhang modsat mere af kvindernes forhold til mødrene end til fædrene. Det er med andre ord som regel godt for manden i et parforhold, hvis han selv har haft et specielt godt forhold til sin far og hvis hans kone har haft et specielt godt forhold til sin mor i barndommen. For kvindernes egen tilfredshed med parforholdet, var det lige vigtigt med relationen til både deres fædre og mødre.

Endelig fandt forskerne en stor lighed i kvaliteten af mændenes og kvindernes barndomshjem hos hvert af ægteparrene. Hvis den ene havde haft et særligt godt barndomshjem, gjaldt det som regel også for den anden - og tilsvarende med dårlige barndomshjem. Det gamle ord om, at krage søger mage gælder altså også i høj grad m.h.t. valget af ægtefælle med et ligeså godt – eller dårligt – barndomshjem som man selv har haft.

tn



Kilde: Sabatelli, R. M. & Barle-Haring, S. (2003). Family-of-Origin Experiences and Adjustment in Married Couples. Journal of Marriage and Family, 65, 159-169

Forskningsnyt fra psykologien 2003, 12(5)


Læs osse:

PARFORHOLD:

DE, DER SAVNER KÆRLIGHED, ØDELÆGGER DEN SELV - Forskningsnyt fra psykologien 2003, 12(5)


© Redaktionsgruppen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
Gengivelse tilladt med kildeangivelse.


OVERSIGT over sider fra Forsknings-nyt fra psykologien


Denne side er lagt ud på internettet af
PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG



Til hovedsiden psyx.dk

Til PSYKE & SEX

Til Oversigten

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord: Forskningsnyt
Sidst opdateret 18. januar 2015