VREDE I VENSTRE HJERNEHALVDEL


Hvis det kan undre nogen, at vredladen adfærd tilsyneladende kan hæve humøret – som det fremgik af den foregående artikel (KAN VREDEN HÆVE HUMØRET?) – så følger her måske noget af en forklaring.

Man har i hjerneforskningen indtil for nylig ment, at positive følelser især kunne lokaliseres til venstre hjernehalvdel, mens negative følelser snarere "udspiller sig" i højre hjernehalvdel. Det fremgår bl.a. af undersøgelser over mennesker, der f.eks. har fået en stor skade i venstre hjernehalvdel og derefter får en pinefuld "overvægt" af mange negative, især deprimerede følelser i den følgende tid – formodentlig fordi den delvis ødelagte venstre hjernehalvdel ikke længere kan producere positive følelser i tilstrækkeligt omfang.

Tilsvarende – og måske mere overraskende for de nærmeste – ser man ofte, at mennesker med store skader i højre hjernehalvdel udviser et besynderligt løft i humøret i den følgende tid trods de forskellige handicaps, der ellers følger af deres hjerneskade. Det beror formodentlig tilsvarende på en ubalance i følelseslivet – denne gang en undervægt af negative følelser pga den skadede højre hjernehalvdel, således at personen i den følgende tid får en overvægt af positive følelser fra den intakte venstre hjernehalvdel.



RSåledes er billedet ganske tydeligt vedr. klart positive og negative følelser som glæde kontra nedtrykthed eller angst. Men man har hidtil ikke rigtig vidst, hvor vreden hører hjemme i dette billede. Hvis vreden var en negativ følelse, skulle den "sidde" sammen med de andre negative følelser som bl.a. nedtrykthed og angst i højre hjernehalvdel. Men tidligere iagttagelser over hjerneskadede personer synes ikke klart at støtte denne antagelse, og nu viser et nyt eksperiment, at de vrede følelser snarere – ligesom glæden – opstår i venstre hjernehalvdel!

To forskere fra Universitetet i Wisconsin i USA udsatte ligesom forskerne i den foregående undersøgelse en række unge mennesker for en vrede-fremkaldende behandling ved, at man hånede og kritiserede deres skriftlige besvarelse af en opgave. Kort efter målte man ved hjælp af EEG-metoden, der kan afsløre graden af aktivitet i forskellige dele af hjernen, forsøgspersonernes hjerneaktivitet i henholdsvis højre og venstre hjernehalvdel.

Når man på denne måde sammenlignede forsøgspersoner, der var gjort grundigt vrede, med forsøgspersoner, der ikke var spor vrede, viste det sig, at de vredladne forsøgspersoner havde en tydelig stigning af hjerneaktiviteten i venstre hjernehalvdel, men ikke i højre hjernehalvdel. Det kan altså give en vis forklaring på, at vrede kan være "lystbetonet", og det kan videre begrunde, at man i psykologien ofte har sat en stærk og vedvarende hæmning i vreden i forbindelse med øget risiko for depression.


tn


Kilde: Harmon-Jones, E., & Sigelman, J. (2001). State Anger and Prefrontal Brain Activity: Evidence That Insult-Related Relative Left-Prefrontal Activation is Associated With Experienced Anger and Aggression. Journal of Personality and Social Psychology, 80(5), 797-803.

Forsknings-nyt fra psykologien 2001, 10(6)

© Redaktionsgruppen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
Gengivelse tilladt med kildeangivelse.

Forsknings-nyt fra psykologien udkommer seks gange årligt med 24 sider pr. nummer.


Læs osse:

VREDE

KAN VREDEN HÆVE HUMØRET? - Forsknings-nyt fra psykologien 2001, 10(6)

VREDE I VENSTRE HJERNEHALVDEL - Forsknings-nyt fra psykologien 2001, 10(6)




OVERSIGT over sider fra Forsknings-nyt fra psykologien


Denne side er lagt ud på internettet af PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG




Til hovedsiden psyx.dk

Til PSYKE & SEX

Til Oversigten

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT MPF & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord: vrede, aggression, parforhold
Sidst opdateret 16. november 2004