TV-VOLD GIVER MERE VOLD!


Det er få problemer indenfor voldsforskningen, der har givet anledning til en mere ophedet debat end spørgsmålet om, hvorvidt den megen vold i TV og film (medievold) øger børns tendens til selv at blive voldelige.

Den megen debat om specielt dette problem beror selvfølgelig på den betydning det muligvis har for især amerikanske børn, der ser TV fire til fem timer om dagen, og herunder en stor mængde meget voldelige film. Da det amerikanske samfund samtidig er et af det mest voldsplagede i den vestlige verden med f.eks. en mordhyppighed, der set i forhold til befolkningstallet ligger ca. syv gange over den danske, er det oplagt at forestille sig en forbindelse mellem stopfodring af TV-vold i barndommen og voldelige udskejelser i den tidlige voksenalder eller allerede i den sene barndom.

En anden grund til den megen debat – især i USA – er de enorme økonomiske interesser, der knytter sig til den megen medievold hos de sponsorer, der lukrerer på TV-reklamer i medievolden og hos producenterne af denne vold. Tjener de penge på at skabe en stor del af almindelige amerikanere om til potentielle mordere?

Endelig har det ikke hjulpet debatten, at de første undersøgelsesresultater var så forskelligartede, at alle kunne finde holdepunkter for deres forskellige meninger. Man kan sige, at de tidligste resultater med kortvarige laboratorieundersøgelser over TV-vold især styrkede frygten for medievold. I sådanne undersøgelser udsatte man almindelige børn - som regel i 5-10 års alderen - for en skrap voldsfilm, og iagttog i den følgende times tid barnets tendens til voldelig adfærd, enten i spontan leg eller i særligt tilrettelagte situationer, hvor man kunne "måle" styrken af barnets voldelige tendens. Disse undersøgelser viste stort set uden undtagelse, at man i hvert fald på kort sigt kunne sige, at et barns voldelige tendens blev øget efter at barnet havde set en voldsfilm.


Men senere forskere hævdede netop, at det kun var en kortvarig effekt og at barnet allerede dagen efter ikke var mere voldelig end ellers, og at al TV-vold derfor kun havde overfladiske og kortvarige effekter - og ikke var noget man skulle bekymre sig om.

Herefter kom en række mere betydningsfulde langtidsundersøgelser, hvor man både registrerede børns daglige forbrug af TV-vold i hjemmet og deres senere tendens til voldelig adfærd. Disse undersøgelser har i mange tilfælde fundet klar sammenhænge mellem forbrug af TV-vold og senere voldelig adfærd. Mange forskere mener imidlertid, at det ikke er TV-volden, der medfører voldelig adfærd, men derimod en tidlig tendens til voldelig adfærd (som fortsætter ind i voksenalderen), der omvendt medfører et stort forbrug af TV-vold, som således ikke er årsag til - men bare en virkning af - den voldelige tendens. Udfra dette synspunkt vil det ikke hjælpe på de voldelige tendenser at standse medievolden. Det har også været foreslået, at det kunne være voldelige forældre, der både giver anledning til voldelig adfærd hos børnene og til megen medievold i hjemmet, og heller ikke på denne baggrund ville det hjælpe meget at standse medievolden.

Men nu har forskere fra universitetet i Michigan i USA gennemført den formodentlig mest grundige, omfattende og langvarige undersøgelse over spørgsmålet om, hvorvidt TV-vold kan være årsag til mere vold senere hen, og svaret er et klart og foruroligende ja!

Forskerne benyttede sig af en tidligere undersøgelse fra slutningen af halvfjerdserne og begyndelsen af firserne, hvor man havde studeret både den voldelige tendens i adfærden hos 450 drenge og piger i 6-10 års alderen samt deres daglige forbrug af medievold. Hele femten år senere, da alle de 450 børn var unge voksne i begyndelsen af 20 års alderen, blev de igen testet grundigt for voldelige tendenser i deres nuværende dagligliv.

Det viste sig ikke blot som i tidligere undersøgelser, at de børn der kiggede mest på TV-vold i 6-10 års alderen også senere hen var de unge voksne, der var klart mest voldelige i dagliglivet. Men man fandt også nok så interessant, at denne lovmæssighed gjaldt uafhængig af, hvor voldelige de i øvrigt havde været i 6-10 års alderen. Det betyder altså, at hvis man tog en undergruppe på f.eks. 50 børn, der var udvalgt således, at deres voldelige tendens i barndommen var lige stærk, så var det blandt disse børn netop dem, der så mest TV-vold, der senere hen blev de mest voldelige i denne gruppe. Og det kan så ikke (bort)forklares med, at det var en særlig høj grad af voldstendens allerede i barndommen, der blot fortsatte ind i voksenalderen!

Forskerne kunne også konkludere, at sammenhængen mellem tidlig TV-vold og senere voldstendens var uafhængig af forældrenes eventuelle voldelige tendens og deres opdragelse i det hele taget. Ganske vist er der også en sammenhæng mellem voldelige forældre og øget voldelig adfærd hos deres børn, men her gælder det ligeledes, at børn med lige voldelige forældre bliver desto mere voldelige, jo mere TV-vold de udsættes for som børn.

Mest overraskende var det måske, at sammenhængen mellem TV-vold og senere voldstendens ikke blot gjaldt for drenge men også for piger, idet man ud fra tidligere undersøgelser mente, at det kun var drenge, der kunne blive mere voldelige af TV-vold.
De amerikanske forskere mener på den baggrund, at deres undersøgelser er en stærk støtte til de politikere, der taler for en mere restriktiv politik vedrørende udbredelse og forherligelse af vold i TV.

tn



Kilde: Huesmann, L. R., Moise-Titus, J., Podolski, C-L. & Eron, L. D. (2003). Longitudinal Relations Between Children’s Exposure to TV Violence and Their Aggressive and Violent Behavior in Young Adulthood: 1977-1992. Developmental Psychology, 39(2), 201-221.

Forskningsnyt fra psykologien 2003, 12(5)

© Redaktionsgruppen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
Gengivelse tilladt med kildeangivelse.

OVERSIGT over sider fra Forsknings-nyt fra psykologien


Denne side er lagt ud på internettet af
PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG



Til hovedsiden psyx.dk

Til PSYKE & SEX

Til Oversigten

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Tommesensvej 2DK 8450 Hammel (+45) 86 96 20 03

Ekstra interne søgeord: Forskningsnyt
Sidst opdateret 18. januar 2015