ALMINDELIG SØVNLØSHED SKADER IKKE FORSTANDEN
Vedvarende søvnløshed er sammen med vedvarende smerte (f.eks. hovedpine eller rygsmerter) de hyppigste sundhedsmæssige klager i den vestlige verden. Hver tiende af os lider i længere perioder af alvorlig og plagsom søvnløshed, og op imod halvdelen af os har perioder med mild søvnløshed, hvor vi blot nogle nætter om ugen synes, vi får for lidt søvn.
Det lader altså til, at der alt i alt er et kæmpestort problem for nutidens mennesker med at få "søvn nok". Det bevirker bl.a., at der udskrives kolossale mængder af recepter på sovemedicin, men sovemedicin kan højst afhjælpe søvnproblemer i en kort periode på nogle få uger. Så har hjernen "vænnet sig" til medicinen, og den kan ikke længere fremkalde den ønskede søvntilstand. Til gengæld er mange nu blevet afhængige af medicinen for blot at kunne sove lige så godt, som inden de startede på medicinen, fordi der kan optræde "abstinenser" i form af yderligere forringelse af søvnen, hvis man holder op efter et længere tids forbrug af sovemedicin. På denne baggrund er det opmuntrende, at nye undersøgelser tyder på, at rent psykologiske metoder til behandling af søvnløshed virker lige så godt som medicin på kort sigt og meget bedre på langt sigt: Mange mennesker er varigt sluppet af med deres søvnløshed efter psykologisk behandling.
Men hvorfor søger vi overhovedet nogen form for behandling af søvnløshed? Det ser ud til, at mange klager over søvnløsheden ikke så meget, fordi det i sig selv er pinefuldt at ligge vågen om natten. Hvis man i stedet for at ligge og kigge ud i mørket står op og læser en god bog en time eller to, kan man jo endda glæde sig over denne forlængelse af det "vågne liv"! Det ser snarere ud til, at vi søger behandling for søvnløshed, fordi vi mener, at søvnløsheden om natten gør os psykisk svækkede om dagen, så vi f.eks. bliver dårligere til at klare vores job - og det er jo noget, der kan bekymre mange i vores præstationsorienterede kultur. Faktisk viser undersøgelser, at mange af de, der døjer med søvnløshed, hævder, at de klart kan konstatere, at de bliver "psykisk svækkede" efter en nat med særlig meget søvnløshed. Ikke desto mindre viser en ny canadisk undersøgelse, at denne oplevelse af psykisk svækkelse som følge af søvnløshed kan være ren indbildning!
De canadiske forskere fandt frem til en gruppe på tyve ca. 60-årige personer, der alle havde lidt af langvarig søvnløshed (søvnløshedsgruppen). Desuden fandt de frem til en jævnaldrende gruppe af ældre, der også havde klaget over langvarig søvnløshed, men som i længere tid havde søgt at løse deres problemer ved et jævnligt forbrug af sovemedicin (medicingruppen), og endelig fandt de frem til en sammenlignelig gruppe af ældre mennesker, som ikke havde døjet med søvnløshed (kontrolgruppen).
Disse tre grupper blev nu "gennemtestet" på alle leder og kanter, dvs. at de blev udsat for en meget lang række af psykologiske tests, der omhandlede næsten alle psykiske funktioner som intelligens, hukommelse, koncentrationsevne, reaktionstid, mm. Ud over at notere testresultaterne ved hver test bad forskerne også hver forsøgsperson om at vurdere, hvor godt de syntes, de havde klaret sig - i forhold til hvorledes de formodede, at en gennemsnitlig person ville klare testen.
Det viste sig, at de to søvnløshedsgrupper (med og uden medicin) klarede sig fuldt på højde med kontrolgruppen på alle tests undtagen en enkelt: Ved testen for koncentrationsevne - altså evnen til at koncentrere sig om en kedelig opgave i meget lang tid - var der godt nok en lidt svagere præstation hos de to søvnløshedsgrupper. Men det er interessant, at de, der fik medicin mod søvnløshed, ikke klarede sig bedre end de, der led af søvnløshed uden at få medicin for det. Og det er selvfølgelig særlig interessant, at der på de mange andre tests for intelligens, hukommelse, reaktionstid osv. ikke var nogen som helst forskel at spore hos de to søvnløshedsgrupper sammenlignet med kontrolgruppen!
Det mest interessante udbytte af denne undersøgelse var dog nok den omstændighed, at de søvnløse forsøgspersoner - på trods af at de på næsten alle områder klarede sig normalt - troede, at de klarede sig langt dårligere end "almindelige mennesker". Dette gjaldt ikke nær så meget for de, der fik medicin for deres søvnløshed.
På denne baggrund kan man konkludere to ting: 1) Folks følelse af at blive "psykisk svækket" af søvnløshed er gennemgående stærkt overdrevet, og 2) medicin mod søvnløshed hjælper ikke på åndsevnerne om dagen, men beskytter kun folk mod den vildfarelse, at deres forstand bliver svækket, hvis de ikke far søvn nok om natten.
Ifølge de canadiske forskere bør førstehjælpen til mennesker, der lider af almindelig søvnløshed derfor være at forklare dem, at de ikke tager skade på forstanden som følge af søvnløshed.
tn
Kilde: Vignola, A., Lamoureux, C., Bastien, C.H., & Morin, C.M. (2000). Effects of Chronic Insomnia and Use of Benzodiazepines on Daytime Performance in Older Adults. Journal of Gerontology: Psychological Sciences, 55B(I), P54-P62.
Forsknings-nyt fra psykologien 2000, 9(6)
© Redaktionsgruppen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
Gengivelse tilladt med kildeangivelse.
OVERSIGT over sider fra Forsknings-nyt fra psykologien
Denne side er lagt ud på internettet af PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
|
• |
• |
• |
 |
|||
|
• |
||||||
|
• • |
||||||
|
• |
Ekstra interne søgeord: Forskningsnyt | |||||
| • | Sidst opdateret 18. januar 2015 | |||||