HVORFRA KOMMER DE NEGATIVE TANKER, DER GIVER DEPRESSION?


Mens der, som det fremgår af de to foregående undersøgelser, forskes temmelig meget i sammenhængen mellem negativ tænkning og depression, er det først for nylig, at man er begyndt at spørge sig selv: Hvorfra kommer egentlig denne tendens til negativ tænkning, som ifølge stort set alle undersøgelser er så skadelig med hensyn til risikoen for senere depression? Hvorfor tænker vi ikke alle sammen positive tanker, når det nu er så sundt og giver meget bedre beskyttelse mod senere depression ved ydre modgang i tilværelsen?

Der er næppe nogen, der tror, at tendensen til negativ tænkning er medfødt, så den må jo være indlært på en eller anden måde. Men hvordan? Det spørgsmål er nu blevet sat under grundig belysning af et stort forskerhold ledet af Lauren Alloy fra Universitetet i Pennsylvarlia og Lyn Abramson fra Universitetet i Wisconsin.

Forskerholdet gennemførte først en teoretisk analyse af spørgsmålet om, hvordan indlærte tankevaner kunne være indlærte og fandt frem til tre oplagte muligheder:

1) Imitation af forældrenes tankegang. Denne hypotese går ud på, at mennesker med negative tankemønstre som børn har hørt deres forældre tale på en måde, der rummer typiske negative tankemønstre. Da børn som bekendt efterligner deres forældre på mange punkter, er det tænkeligt, at tendensen til negativ tænkning simpelt hen går i arv fra forældre til børn via børnenes "automatiske" efterligning af forældrenes typiske tankemønstre.

2) Negativ feedback fra forældrene. Denne hypotese går ud på, at forældrene direkte "træner" deres børn i negative tanker ved at belære børnene om, at de uheldige ting, der sker i deres liv, beror på deres - altså børnenes - egen dumhed eller uduelighed, således at børnene så at sige indlærer et negativt tankesæt vedr. dem selv (selv om forældrene måske ikke i øvrigt har negative tanker om sig selv som i den foregående hypotese).

3) Negative erfaringer med forældrene. Den tredie hypotese går ud på, at nogle børn lærer at tænke negativt, simpelt hen fordi der sker mange negative ting i forhold til de vigtigste personer i deres liv - forældrene - hvilket så måske får børnene til at tænke, at så an er det nok i resten af livet. Denne hypotese handler altså ikke om, hvad forældrene tænker om livet (som i første hypotese) eller siger om deres børns adfærd (som i anden hypotese), men om hvordan forældrene i det hele taget behandler deres børn, specielt med hensyn til hvor "kolde og straffende" de er, når børnene kommer galt afsted, og hvor meget - eller hvor lidt - de i øvrigt giver deres børn varme og omsorg.

Forskerholdet testede de tre hypoteser på følgende måde: Først udsatte de ca. 5.000 mandlige og kvindelige studerende for to almindelige tests for "negativ tænkning", nemlig en test for negative ideer og en test for negative fortolkningsmønstre (jvf. de to foregående artikler).

Negative tanker

Ud fra besvarelsen af de pågældende spørgeskemaer udvalgte forskerne ca. 700 høj-risiko personer, der havde scoret højt på begge skemaer og derfor måtte formodes at være i høj risiko for senere at udvikle depression. Tilsvarende udvalgtes 700 lav-risiko studerende, der havde scoret lavt på de to mål for negativ tænkning.

Derefter fandt man frem til to mindre grupper på 150 personer, som opfyldte følgende betingelser: De studerende skulle acceptere, at forældrene blev in draget i undersøgelsen, og forældrene skulle også være villige til at lade sig interviewe grundigt om deres tidligere opdragelse af de unge mennesker. Desuden skulle forældrene være villige til at udfylde en række spørgeskemaer om deres egen tendens til negativ tænkning, både i form af negative ideer og i form af negative forventninger.

Endelig blev forældrene bedt om at forestille sig en række uheldige adfærdsformer hos deres børn, da de var små, og så skulle de notere, hvad de mente, de ville have sagt til deres børn i de pågældende situationer, så man på denne måde fik et mål for forældrenes typiske "feedback" til deres børn i de negative situationer.

Der blev fundet støtte til alle tre hypoteser om indlæring af negativ tænkning, men de to forældre spillede tilsyneladende lidt forskellige roller i denne forbindelse: Den første hypotese blev især bekræftet for moderens vedkommende. De unge, der havde en negativ tankestil, havde også typisk mødre, der selv udviste en klar tendens til negativ tænkning (mens det ikke var udpræget for fædrene). Den anden hypotese blev bekræftet for begge forældrenes vedkommende. De unge, der havde mange negative tanker om livet og især om sig selv, havde haft forældre, der var tilbøjelige til at give dem negativ "feedback", når de som børn kom galt afsted ("Du er altid så klodset" eller "Hvorfor skal du altid gøre mig så ked af det?").

Den tredie og sidste hypotese blev især bekræftet for fædrenes vedkommende. De unge, der havde høj tendens til negativ tænkning, havde typisk haft fædre, der var straffende og temmelig kolde over for dem, mens det samme ikke gjaldt for mødrene.

Kort sagt tyder undersøgelsen på, at unge mennesker især far deres negative tankevaner ved 1) at imitere især moderens negative tankegang, 2) at indlære negative tanker om sig selv ud fra begge forældrenes kritik af deres egen adfærd samt 3) ved mange negative erfaringer med især fædrenes behandling af dem under opvæksten.

Efter denne første del af undersøgelsen ventede forskerne i 2 1/2år og testede nu graden af depression hos alle de unge. Som ventet viste det sig, at de unges egen tendens til negativ tænkning 2 1/2 år tidligere i nogen grad forudsagde, hvem der senere ville fa en depression. Men det viste sig også, at forældrenes adfærd alene kunne forudsige depression hos de unge. Både faderens og moderens negative kritik af de unge under opvæksten gav flere depressioner hos de unge senere hen, og især faderens generelle negative og straffende behandling af de unge som børn gav også større risiko for depression senere hen.

Det ser altså ud til, at depressioner i høj grad kan forebygges ved bedre forældreadfærd!

tn


Kilde: Alloy, L.B., Abramson, L.Y., Tashman, N.A., Berrebbi, DL.S., Hogan, M.E., Whitehouse, W.G., Crossfield, A.G., & Morocco, A. (2001). Developmental Origins of Cognitive Vulnerability to Depression: Parenting, Cognitive, and Inferential Feedback Styles of the Parents of Individuals at High and Low Cognitive Risk for Depression. Cognitive Therapy and Research, 25(4), 397-423.

Forsknings-nyt fra psykologien 2001, 10(5)


TO SLAGS NEGATIV TÆNKNING BAG DEPRESSION - Forsknings-nyt fra psykologien 2001, 10(5)

MAN KENDER IKKE ALTID SELV SIN "NEGATIVE TÆNKNING" - Forsknings-nyt fra psykologien 2001, 10(5)


© Redaktionsgruppen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
Gengivelse tilladt med kildeangivelse.

OVERSIGT over sider fra Forsknings-nyt fra psykologien


Denne side er lagt ud på internettet af
PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG



Til hovedsiden psyx.dk

Til PSYKE & SEX

Til Oversigten

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Tommesensvej 2DK 8450 Hammel (+45) 86 96 20 03

Ekstra interne søgeord: Forskningsnyt
Sidst opdateret 18. januar 2015