MAN KENDER IKKE ALTID SELV SIN "NEGATIVE TÆNKNING"


Som det fremgik af den foregående undersøgelse, er der meget støtte til hypotesen om, at negativ tænkning kan føre til depression, selv om det endnu langt fra er klart, nøjagtig hvordan det går til. Men samtidig må det også siges, at forbindelsen mellem selv-beskrevet negativ tænkning og senere depression ikke altid er særlig stærk -og det kan bero på to ting. Enten kan det bero på, at negativ tænkning alligevel ikke spiller den helt store rolle med hensyn til senere depression, eller det kan betyde, at man ikke altid kender sin egen tendens til negativ tænkning, således at man måske ikke er i stand til at besvare de pågældende spørgsmål helt i overensstemmelse med den faktiske tendens til negativ tænkning. Nu viser en undersøgelse fra Texas, at der i høj grad ser ud til at være støtte til den sidstnævnte hypotese om, at man måske ikke er særlig god til at beskrive sin egen grad af negativ tænkning - måske fordi man ikke ønsker at indrømme den over for andre, eller måske simpelt hen fordi man ikke selv lægger mærke til denne tendens i dagliglivet.

Det texanske forskerhold, ledet af psykologen Stephanie Rude, undersøgte hypotesen om "skjult" eller "ubevidst" negativ tænkning på følgende måde. Først fandt man frem til to sammenlignelige grupper af unge voksne, der kun var forskellige på ét punkt: den ene gruppe havde aldrig tidligere været deprimeret, mens den anden gruppe havde haft flere (over tre) tidligere depressioner. Selv om den sidstnævnte gruppe for tiden ikke var deprimeret, mente forskerne nu nok, at de alligevel var præget af en vedvarende tendens til negativ tænkning, siden de tidligere havde haft flere depressioner (uden at have fået psykologisk behandling for deres negative tankevaner).

Negative tanker

De to grupper blev nu udsat for, hvad man kunne kalde bevidste og ubevidste tests for deres eventuelle tendens til negativ tænkning. Den "bevidste" test gik ud på at udsætte forsøgspersonerne for de sædvanlige spørgeskemaer vedr. negativ tænkning - både omhandlende negative ideer og negative fortolkninger som omtalt i foregående artikel. Denne test kræver selvfølgelig en "bevidst" erkendelse af en tendens til negativ tænkning.

Den ubevidste test for negativ tænkning omfattede to eksperimenter, hvorfra resultaterne kunne tydes som tegn på "ubevidst" negativ tænkning. Det ene eksperiment gik ud på, at forsøgspersonerne skulle sige farven på forskellige ord, der dukkede op på en skærm foran dem. Ordene var i forskellige farver, og det var farven, forsøgspersonen skulle nævne; de skulle altså ikke læse det pågældende ord. Ordene var opdelt i negative og positive ord, hvor de negative ord var sådanne, der hyppigt optræder i negativ tænkning hos deprimerede som uduelig, fej, dum, foragtelig, pinlig, osv., mens de positive ord f.eks. var dygtig, klog, vellidt, osv.

Som test for, hvor stort "indtryk" de forskellige ord havde gjort på forsøgspersonerne bad man dem senere om at nedskrive, hvor mange af disse ord de kunne huske. Derved fandt man dels et mål for antallet af huskede negative og positive ord. Men da begge grupper "fejlhuskede" en hel del ord (altså nedskrev ord som ikke havde optrådt i listen), fik man også et mål for fejlhuskede negative og positive ord.

Det andet eksperiment omhandlede små sætninger, hvor ordene var skrevet i tilfældig rækkefølge, og forsøgspersonerne skulle så sætte ordene sammen til en "rigtig" sætning. De pågældende ord i hver sætning var omhyggeligt valgt således at forsøgspersonerne kunne samle ordene til en positiv eller negativ sætning. For eksempel ordene: "Dum ikke jeg dygtig men er" kunne samles til: Jeg er dygtig, men ikke dum, eller: Jeg er dum, men ikke dygtig, hvor den sidstnævnte sætning selvfølgelig scores som den negative løsning.

Til sammen gav resultaterne af denne undersøgelse næsten overvældende støtte til hypotesen om skjult eller ubevidst negativ tænkning hos mennesker med tendens til depression - altså i dette tilfælde hos gruppen der havde haft flere tidligere depressioner.

Mens der ikke var nogen forskel på resultaterne af spørgeskema-undersøgelsen, således at de tidligere deprimerede ikke berettede om at have iagttaget mere tendens hos sig selv til negativ tænkning sammenlignet med de aldrig-deprimerede, så var der stor forskel ved de to eksperimenter.

Ved eksperimentet med de farvede ord huskede de tidligere deprimerede væsentligt flere af de negative ord sammenlignet med de ikke-deprimerede, hvilket tydede på, at disse ord havde gjort større indtryk på de tidligere deprimerede. Men den største forskel lå i det andet mål for negativ tænkning, nemlig det mål der omfattede antal fejl-huskede negative ord. Her var forskellen mellem de tidligere deprimerede og de ikke-deprimerede endnu større, hvilket tydede på, at de fremviste negative ord havde sat gang i en mere eller mindre ubevidst negativ tænkning hos de tidligere deprimerede, hvilket fik dem til at tro, at de havde set mange flere negative ord, end de faktisk havde set.

Ved eksperimentet med at samle hele sætninger af en række ord var der lige så stor forskel: Her udviste de tidligere deprimerede en klart større tendens til at samle ordene på en måde, så de dannede negative sætninger sammenlignet med de ikke-deprimerede,

Det lader altså til, at man ikke kan stole helt på, hvordan mennesker "bevidst" beskriver deres eventuelle tendens til negativ tænkning; mens den ubevidste eller uerkendte tendens til negativ tænkning tilsyneladende viser sig meget klart i de beskrevne eksperimentelle undersøgelser.

tn


Kilde: Rude, S.S., Covich, J., Jarrold, W., Hedlund, S., & Zentner, M. (2001), Detecting Depressive Schemata in Vulnerable Individuals: Questionnaires Versus Laboratory Tasks. Cognitive Therapy and Research, 25(1), 103-116.

Forsknings-nyt fra psykologien 2001, 10(5)


TO SLAGS NEGATIV TÆNKNING BAG DEPRESSION - Forsknings-nyt fra psykologien 2001, 10(5)

HVORFRA KOMMER DE NEGATIVE TANKER, DER GIVER DEPRESSION? - Forsknings-nyt fra psykologien 2001, 10(5)


© Redaktionsgruppen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
Gengivelse tilladt med kildeangivelse.

OVERSIGT over sider fra Forsknings-nyt fra psykologien


Denne side er lagt ud på internettet af
PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG



Til hovedsiden psyx.dk

Til PSYKE & SEX

Til Oversigten

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Tommesensvej 2DK 8450 Hammel (+45) 86 96 20 03

Ekstra interne søgeord: Forskningsnyt
Sidst opdateret 18. januar 2015