TO SLAGS NEGATIV TÆNKNING BAG DEPRESSION


Vi har tidligere i Forsknings-nyt beskrevet flere undersøgelser, der støtter teorien om, at en vanemæssig tendens til "negativ tænkning" kan disponere for senere depression. I den hidtil længst løbende undersøgelse fandt man således, at unge i 20-års alderen med særlig høj tendens til negativ tænkning seks år senere havde otte gange så mange tilfælde af depression som unge uden tendens til negativ tænkning.

Men hvad er det så for nogle negative tanker, der specielt disponerer for depression? Det er der faktisk to lidt forskellige teorier om. De to vel nok mest berømte depressionsforskere i nyere tid, Aron Beck og Martin Seligman, har nemlig hver for sig fremsat en teori om, hvad det nøjagtigt er for negative tanker, der giver depression, og de to teorier er noget forskellige fra hinanden.

Aron Becks teori går ud på, at de negative tanker, der er særlig "farlige" med hensyn til depression, har karakter af uheldige ideer om livet. Disse uheldige ideer er sådanne, som næsten automatisk far personen til at se tilværelsen i et mere gråt eller negativt lys. Det kan f.eks. være den ide, at mennesker enten er helt perfekte eller helt uduelige. Da vi alle gør fejl en gang imellem, vil denne ide næsten uundgåeligt føre til, at man kommer til at opfatte sig selv som helt uduelig. Det kan også være ideen, at man enten er elsket af alle, eller også er der ingen, der kan lide en. Da vi jo alle en gang imellem kommer ud for, at der blot er en enkelt person et eller andet sted, der ikke bryder sig om os, vil også denne firkantede ide fa sin indehaver til at tro mere og mere på, at ingen kan lide ham eller hende, hvilket selvfølgelig også er depressionsfremmende.

Martin Seligmans teori om negativ tænkning bag depression handler snarere om negativ fortolkning eller attribution, som han kalder det, af en bestemt begivenhed. Hvis man f.eks. dumper til en eksamen, kan man f.eks. forklare (attribuere) årsagen med ens egen dumhed eller med, at eksamensopgaverne var usædvanligt svære i netop denne omgang. Det er klart, at den førstnævnte fortolkning fører til mere selvkritik og til mere pessimisme med hensyn til at klare eksamen en anden gang - og dermed til større risiko for depression. Seligman har igennem adskillige undersøgelser kortlagt vores forskellige fortolkningsmønstre og på den baggrund opstillet en meget præcis teori om, hvilke fortolkningsmønstre der fører til depression - og hvilke der modsat "beskytte?' mod depression.

Negative tanker

Der er i tidligere undersøgelser fundet god støtte til begge teorier hver for sig, men nu har et amerikansk forskerhold ledet af en tredie fremtrædende depressionsforsker, Peter Lewinsohn, for første gang sat de to teorier op mod hinanden i den samme undersøgelse.

Lewinsohn og medarbejdere testede først både tendensen til at have "negative ideer" efter Becks definition og negative fortolkningsmønstre efter Seligmans definition, Derefter bad man alle de 1.500 unge mænd og kvinder i undersøgelsen om at udfylde spørgeskemaer vedr. deres oplevelse af stressende begivenheder i det seneste års tid samt om deres nuværende grad af depression. Derpå ventede forskerne et år og bad nu igen alle de 1.500 unge om at udfylde nøjagtig de samme spørgeskemaer. På den baggrund blev det bl.a. muligt at se, om de, der havde negative ideer eller negative fortolkningsmønstre ved den første undersøgelse - uden på det tidspunkt at være deprimerede - var blevet mere deprimerede et år senere.

Desuden ville forskerne se, om den eventuelle sammenhæng mellem negativ tænkning og senere depression var afhængig af, om de unge havde været ude for stressende oplevelser i mellemtiden. Det fremgår nemlig af de to depressionsteorier, at tendensen til negativ tænkning i form af negative ideer ville kunne føre til depression "af sig selv", uanset om de pågældende havde været ude for stress, mens de negative fortolkningsmønstre ifølge Seligmans teori formodes kun at give depression, hvis indehaveren også havde været ude for flere belastende begivenheder, som de altså kun bliver deprimerede af, hvis de fortolker dem negativt.

Resultaterne viste først og fremmest, at den overordnede teori om negativ tænkning og senere depression holdt stik: Der var generelt en tendens til, at både den ene og den anden form for negativ tænkning gav større risiko for depression et år senere.

Men den mere specielle hypotese om sammenhængen mellem negativ tænkning, stress og depression blev nærmest stillet helt på hovedet: Resultaterne var stik modsat det forventede! Hos de, der havde mange "negative ideer", var det kun dem, der også var udsat for stress, som senere blev mere deprimerede, mens det hos dem, der havde en negativ fortolkningsstil lige omvendt kun var dem, der ikke var udsat for stress, der fik mere depression senere hen.

Så nu må forskerne i gang med at finde ud af, hvordan det kan være!

tn


Kilde: Lewinsohn, P.M., Joiner Jr., T.E., & Rohde, P. (200 1). Evaluation of Cognitive Diathesis-Stress Models in Predicting Major Depressive Disorder in Adolescents. Journal of Abnormal Psychology, 110(2), 203215.

Forsknings-nyt fra psykologien 2001, 10(5)


MAN KENDER IKKE ALTID SELV SIN "NEGATIVE TÆNKNING" - Forsknings-nyt fra psykologien 2001, 10(5)

HVORFRA KOMMER DE NEGATIVE TANKER, DER GIVER DEPRESSION? - Forsknings-nyt fra psykologien 2001, 10(5)


© Redaktionsgruppen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
Gengivelse tilladt med kildeangivelse.

OVERSIGT over sider fra Forsknings-nyt fra psykologien


Denne side er lagt ud på internettet af
PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG



Til hovedsiden psyx.dk

Til PSYKE & SEX

Til Oversigten

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Tommesensvej 2DK 8450 Hammel (+45) 86 96 20 03

Ekstra interne søgeord: Forskningsnyt
Sidst opdateret 18. januar 2015