TRE FORMER FOR KRISETERAPI


Posttraumatik stressforstyrrelse (PTSD) er en lidelse, som rammer omkring 8% af befolkningen, hvilket gør den til én af de almindeligste psykiske lidelser. Til trods for det ved vi ikke meget om, hvilke behandlingsformer som er mest effektive til at behandle PTSD. En gruppe amerikanske forskere har sammenlignet tre forskellige behandlingsformer: Eksponering, afslapningstræning og EMDR, hvilket står for "Eye Movement Desensitization & Reprocessing".

Eksponering er den mest etablerede og kendte behandlingsform for PTSD. EMDR blev inddraget, fordi tilhængerne hævder, at den er hurtigere og mere effektiv end andre behandlingsformer. Afslapningstræning blev valgt, fordi det er en potential meget nyttig, men ikke særlig studeret behandlingsform.

Selvom der er en række undersøgelser, der tyder på, at eksponeringsbehandling er meget effektiv, ved vi ikke meget om, på hvilke symptomområde den er særlig velegnet. Eksponeringsbehandling fokuserer på formindskelse af undgåelsesadfærd og kan af den grund være andre behandlingsformer overlegen m.h.t. at reducere undgåelse, men den er ikke nødvendigvis bedre til at fjerne andre træk ved PTSD, som f.eks. følelsesstumhed ("numbing"). Desuden er det ikke sikkert, at eksponering er velegnet til alle patienter.
Afslapningstræning involverer, at man instruerer patienten i forskellige afslapningsøvelser som bruges på tidspunkter, hvor patienten er belastet eller bange. Tidlige undersøgelser har konstateret, at afslapningstræning har en vis effekt, selvom den ikke er så effektiv som eksponeringsbehandling. Virkningerne af afslapning er imidlertid værd at bemærke, fordi PTSD ofte forbliver uforandret, når der ikke tilbydes nogen form for behandling. Afslapning antages at have sin hovedvirkning ved at reducere forøget vagtsomhedssymptomer. I det øjeblik den forøgede vagtsomhed er formindsket, vil patienten blive mindre belastet af traume relaterede stimuli, og af den grund mindre undgående. På den måde kan afslapning bidrage til, at man i behandling eller selv i højere grad udsætter sig for traume relateret eksponering.




EMDR er en kompleks behandling, som inkorporerer mange forskellige interventionsformer; først og fremmest, at man i tankerne koncentrerer sig om de mest belastende traumatiske situationer, mens man samtidig også prøver at holde opmærksomheden på en ydre stimulus, som svinger frem og tilbage. Denne stimulation foregår typisk på den måde, at terapeuten flytter fingeren fra side til side, mens patienten prøver at følge fingeren ("vinduesviskermetoden"). Meta-analyser har peget på, at EMDR og eksponering er lige effektive terapiformer, når de vurderes udfra nogle brede mål for psykopatologi. Metaanalyserne af EMDR er baseret på tidlige undersøgelser, hvoraf mange har betydelige metodemæssige begrænsninger. En håndfuld PTSD undersøgelser har direkte sammenlignet EMDR med eksponeringsterapi. Resultaterne er blandede; nogle undersøgelser peger på, at eksponering er mere effektiv end EMDR, men der findes også andre undersøgelser, der peger på, at EMDR er mere effektiv. De sidstnævnte undersøgelser lider imidlertid af forskellige metodemæssige begrænsninger. Den foreliggende undersøgelse omfattede 60 patienter, som havde PTSD som deres primær og største nuværende problem. Disse patienter havde haft kronisk PTSD, dvs. at tilstanden havde varet mere end tre måneder. I gennemsnit havde den varet knap otte år. Ikke mindre end 48% af patienterne indtog en eller anden form for medicin. To tredjedel af deltagerne havde oplevet mere end en traumatisk begivenhed. De hyppigste oplevede traumer var seksuel overfald (45%), trafikulykker (43%), voldeligt overfald (43%) og udsat for et pludseligt dødsfald (22%). Hele 42% af patienterne led samtidig af depression, 31% af en panikforstyrrelse og 12% af en social angstforstyrrelse.

Deltagerne i undersøgelsen blev via lodtrækning fordelt på de tre behandlingsformer, som hver varede otte gange halvanden time. Alle behandlingerne foregik som individuelle behandlinger.

De tre forskellige behandlingsformer virkede ens m.h.t. frafald. Der var ikke tale om nogen forskel m.h.t. symptomforværring eller m.h.t. deres effekt på numbing og på forøget vagtsomhedssymptomer. Eksponeringsbehandling resulterede i en langt større reduktion i undgåelse og genoplevelsessymptomer og fremkaldte et langt hurtigere fald i undgåelsessymptomer og der var ved denne behandlingsform en langt større del af deltagerne, som ikke længere led af PTSD efter behandlingen. EMDR og afslapningstræning adskilte sig ikke fra hinanden m.h.t. hurtighed i reduktion i symptomfald og effektivitet.

I den foreliggende undersøgelse er det værd at bemærke, at alle behandlingsformer var forbundet med en nedgang i PTSD symptomer og at de i forskellig grad var effektive m.h.t. at reducere PTSD. Dette er opløftende i og med, at PTSD, som ikke behandles, har en tendens til at forblive en kronisk tilstand. Endvidere viste det sig, at PTSD behandlingerne var forbundet med en nedgang i omfanget af depression, som meget ofte forekommer samtidig med PTSD. Endelig viste undersøgelsen, at der stort set ikke forekom nogen symptomforværring ved de tre behandlingsformer. I de senere år har der været en vis opmærksomhed på, hvor stor en del af en patientgruppe, som får det værre p.g.a. en behandling.

Undersøgelsen havde ikke til formål at identificere forskellige behandlingsmekanismer, men alligevel peger den på betydningen af eksponering i behandlingen af PTSD ramte med henblik på at hjælpe dem til ikke at frygte uskadelige, traumerelaterede stimuli. Forfatterne peger på den mulighed, at både afslapningstræning og EMDR betjener sig af eksponeringsstrategier på en mindre direkte måde end i den deciderede eksponeringsbehandling. Afslapningstræning kan lette eksponering på baggrund af en højere grad af opnået ro, som sætter patienten i stand til at turde være i kontakt med traume-erindringer. Som vi har været inde på i en tidligere artikel i "Forskningsnyt" er der meget, der tyder på øjenbevægelserne ikke er en nødvendig del af EMDR. Effekten af EMDR er sandsynligvis, at patienten under sessionerne koncentrerer sig om de ubehagelige traumesituationer i tankerne, og ved at gøre det gentagne gange under vejledning, kommer patienten efterhånden til et punkt, hvor disse angstprovokerende stimuli ikke længere spiller den samme rolle som tidligere.

tn


Kilde: Taylor, S., Thordarson, D.S., Maxfield, L., Fedoroff, I. C., Lovell, K. & Ogrodniczuk., J. (2003). Comparative Efficacy, Speed, and Adverse Effects of Three PTSD Treatments: Exposure Therapy, EMDR, and Relaxation Training. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 71(2), 330-338.
----
Kilde: Hemrbee, E. A. & Foa, E. B. (2003). Interventions for Trauma-Related Emotional Disturbances In Adult Victims og Crime. Journal of Traumatic Dtress, 16(2), 187-199.

Forsknings-nyt fra psykologien 2003, 12(5)


Læs osse:

KRISEREAKTIONER - PTSD:

GIVER KRISEREAKTIONER SARTE NERVER - ELLER ER DET OMVENDT? - Forsknings-nyt fra psykologien 2003, 12(5)

UBEHANDLEDE KRISEREAKTIONER KAN VÆRE DYRE FOR SAMFUNDET - Forsknings-nyt fra psykologien 2003, 12(5)

HVEM HAR DE ALVORLIGSTE AKUTTE PSYKISKE REAKTIONER EFTER EN ULYKKE? - Forsknings-nyt fra psykologien 2003, 12(5)


© Redaktionsgruppen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
Gengivelse tilladt med kildeangivelse.

OVERSIGT over sider fra Forsknings-nyt fra psykologien


Denne side er lagt ud på internettet af
PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG



Til hovedsiden psyx.dk

Til PSYKE & SEX

Til Oversigten

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord: Forskningsnyt
Sidst opdateret 18. januar 2015