HVEM HAR DE ALVORLIGSTE AKUTTE PSYKISKE REAKTIONER EFTER EN ULYKKE?


Nu har det i næsten 10 år været muligt ved hjælp af diagnosen akut stress forstyrrelse at anerkende alvorlige akutte psykiske reaktioner efter en traumatisk oplevelse. Der er her tale om reaktioner som kommer til udtryk indenfor den første måned efter traumet. Det er reaktioner som manglende følelsesudtryk, forvrængede tids- eller rumoplevelser, genoplevelse af traumet gennem f.eks. "flashbacks", forsøg på at undgå genoplevelserne ved f.eks. at undgå steder eller personer, der kan minde én om traumet samt en række fysiologiske reaktioner som hjertebanken, svedeture, søvn- og koncentrationsvanskeligheder.

Et stigende antal undersøgelser har vist, at de personer som reagerer så kraftigt på en traumatisk oplevelse, at de udvikler en akut stress forstyrrelse, har en dårlig prognose. En stor del af dem ser ud til at udvikle en potentielt længerevarende lidelse også kendt under navnet posttraumatisk stress forstyrrelse. Da denne lidelse kan være yderst invaliderende, er det af stor værdi at kunne forudsige, hvem der er i risiko for at udvikle denne lidelse. Det gør det nemlig muligt at igangsætte et stykke forebyggende arbejde så tidligt som muligt.



Samtidig med at man internationalt fortsætter med at undersøge i hvilket omfang den akutte stress forstyrrelse er i stand til at forudsige hvem, der vil udvikle en posttraumatisk stress, har et fåtal af undersøgelser fokuseret på, hvilke faktorer har indflydelse på, hvor alvorlige de akutte reaktioner efter en traumatisk oplevelse bliver. Med andre ord hvilke faktorer der øger risikoen for at udvikle en akut stress forstyrrelse. En af disse undersøgelser er foretaget ved Universitetshospitalet i Zürich, Schweiz. Her deltog 335 indlagte ulykkesofre i en storstilet interviewundersøgelse. Patienterne blev interviewet indenfor en måned efter deres ulykke.

Udover registrering af deres fysiske skader blev der også spurgt ind til a) deres akutte psykiske reaktioner, b) tilstedeværelsen af psykiske eller kroniske somatiske lidelser før ulykken, c) tilstedeværelsen af biografiske risiko- eller beskyttende faktorer i forhold til udviklingen af psykiske eller psykosomatiske lidelser, e) oplevelsen af social støtte, f) oplevelsen af sammenhæng, som er et mål for modstandskraft imod og mestring af stress, g) tanker under ulykken, tanker vedrørende ulykken, vedrørende fremtidig bedring samt genoptagelse af arbejde og sociale relationer og h) graden af nærværende oplevelse af smerte.

De faktorer, som havde afgørende indflydelse på et højt omfang af akutte reaktioner var følgende: 1) indlæggelse på intensiv afdeling, 2) psykisk lidelse før ulykken, 3) lav modstandskraft mod og dårlig mestring af stress, 4) oplevelsen af trussel på livet under ulykken, 5) patienten vurderer ulykken som alvorlig, 6) patienten vurderer, at ulykken kunne være undgået gennem indgriben fra andre, 7) patienten vurderer sin egen mulighed for fysisk bedring som dårlig og 8) høj grad af smerte.

Disse fund peger på, at man i vurderingen af hvorvidt et ulykkesoffer relativt hurtigt efter en ulykke kan få brug for hjælp til at bearbejde ulykkesoplevelsen ikke kan nøjes med at se på omfanget af den fysiske skade. Patienten har en livshistorie med i bagagen, som kan gøre vedkommende mere eller mindre sårbar overfor voldsomme oplevelser. Samtidig må man ligeledes være opmærksom på patientens tanker, vurderinger og følelser omkring sin ulykke og sine fremtidsudsigter.

Annette Kjær Fuglsang


Kilde: Fuglsang, A.K., Moergeli, H., Hepp-Beg, S. & Schnyder, U. (2002). Who develops acute stress disorder after accidental injuries? Psychotherapy and Psychosomatics, 71, 214-222.

Forsknings-nyt fra psykologien 2003, 12(5)


Læs osse:

KRISEREAKTIONER - PTSD:

GIVER KRISEREAKTIONER SARTE NERVER - ELLER ER DET OMVENDT? - Forsknings-nyt fra psykologien 2003, 12(5)

UBEHANDLEDE KRISEREAKTIONER KAN VÆRE DYRE FOR SAMFUNDET - Forsknings-nyt fra psykologien 2003, 12(5)


KRISETERAPI:

TRE FORMER FOR KRISETERAPI - Forsknings-nyt fra psykologien 2003, 12(5)


© Redaktionsgruppen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
Gengivelse tilladt med kildeangivelse.

OVERSIGT over sider fra Forsknings-nyt fra psykologien


Denne side er lagt ud på internettet af
PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG


Til hovedsiden psyx.dk

Til PSYKE & SEX

Til Oversigten

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord: Forskningsnyt
Sidst opdateret 18. januar 2015