GIVER KRISEREAKTIONER SARTE NERVER - ELLER ER DET OMVENDT?


Mennesker, der udsættes for en enkeltstående voldsom, uhyggelig eller overvældende begivenhed som f.eks. overfald, voldtægt, terroraktioner, krig eller naturkatastrofer, udvikler ofte en meget lang efterfølgende krisereaktion, der kan plage dem i adskillige år – og for de mest uheldige resten af livet. Psykologer bruger nu om dage ikke så meget det uklare begreb "krisereaktion", men snarere den amerikanske betegnelse post traumatisk stress forstyrrelse (PTSD, hvor D på amerikansk står for "disorder", altså forstyrrelse). Det er en diagnose, der nu benyttes med ganske høj sikkerhed, fordi der er opnået international enighed om hvilke symptomer, der skal være til stede for at man kan tale om PTSD. Blandt de vigtigste symptomer er følgende tre: 1) Forøget vagtsomhed eller nervøsitet, hvor man f.eks. reagerer mere opfarende eller nervøst ved pludselige lyde, 2) tendens til at undgå alt hvad der minder om den skrækkelige begivenhed, f.eks. ved at undgå at komme i nærheden af stedet, hvor det foregik eller blot steder der ligner. Undgåelsestendensen viser sig også i bevidsthedslivet, hvor den PTSD-ramte forsøger ikke at tænke på begivenheden, men det lykkes desværre ikke altid som det fremgår af det tredje symptom: 3) invaderende tanker, dvs. <ufrivillige angstvækkende minder om begivenheden, ofte så livagtigt, at det betegnes "flash backs", dvs. at man kort gennemoplever den grufulde begivenhed så klart, at man føler sig helt hensat til den oprindelige situation. Flash backs kan også siges at optræde i drømmene, idet der ofte forekommer mareridt, hvor PTSD-offeret ligeledes genoplever den frygtelige begivenhed – om end i drømmenes verden.

Men det er langtfra alle mennesker, der i stærkt belastende situationer udvikler alvorlig og langvarig PTSD. Blandt de mennesker, der f.eks. har været gidsler i et bankrøveri eller blandt de der har overlevet en skibskatastrofe, er der både nogen, der kommer til at lide i årevis af PTSD (desto mere, jo mindre psykologisk behandling de modtager i den efterfølgende tid, jf. to næste artikler i dette nummer), ligesom der også er en del, der tilsyneladende evner at ryste begivenheden af sig, og komme "uskadte" videre i tilværelsen. Hvad er der nu der gør, at nogen rammes af kronisk PTSD efter en katastrofe, mens andre går fri? Der er principielt især to muligheder. Enten kan det være, at de der udvikler PTSD faktisk oplevede en mere grufuld og skrækindjagende situation evt. på grund af deres tanker om situationens farlighed sammenlignet med de der ikke får PTSD. Der kan altså være forskelle i den "objektive" og i den psykologiske belastningsgrad under oplevelsen. Den anden mulighed er, at der er forskelle i den almindelige psykiske sårbarhed, der giver forskellen. Måske var de mennesker, der fik PTSD allerede mere sårbare inden den traumatiske situation, således at det førstenævnte symptom: den forhøjede vagtsomhed, måske mere var årsag til de andre symptomer (undgåelse og invaderende tanker) end den var en virkning af den traumatiske situation.


Enschede


Der er i tidligere undersøgelser fundet støtte til begge hypoteser. F.eks. er det et hyppigt fund, at de traume-ofre, der tror at de skal dø under den uhyggelige begivenhed, også er de, der senere typisk udvikler kronisk PTSD. Der er også en række resultater, der kunne tyde på, at traume-ofre der udvikler PTSD, måske var mere sårbare i forvejen, således at det som nævnt kunne være deres psykiske sårbarhed, og forudgående vagtsomhed eller nervøsitet, der var den vigtigste årsag til, at netop disse personer udviklede PTSD. Man ved fra tidligere undersøgelser, at mennesker adskiller sig stærkt fra hinanden ved graden af daglig nervøsitet, og det ser ud til, at graden af nervøsitet i væsentlig grad beror på medfødte anlæg.

Det sidstnævnte spørgsmål – om det mest er medfødt nervøsitet der fører til PTSD eller om det er PTSD der giver forhøjet vagtsomhed – er for nylig gjort til genstand for en særlig grundig undersøgelse. En forskergruppe fra Harvard University i USA har nemlig fundet frem til et større antal enæggede tvillingepar, hvor den ene af hvert tvillingepar havde fået PTSD efter at have deltaget i Vietnamkrigen, mens den anden tvilling i hvert tvillingepar nok havde været med i Vietnamkrigen, men ikke havde udviklet PTSD efter deres oplevelser.

Hvis den forhøjede vagtsomhed hos PTSD-ofrene mest var en medfødt egenskab, der gjorde at lige netop disse tidligere soldater fik PTSD, skulle man vente at finde i hvert fald næsten ligeså høj vagtsomhed hos deres tvillingebrødre. Hvis den høje nervøsitet ved PTSD derimod overvejende var en følge af de traumatiske begivenheder, skulle de tvillingebrødre, der efter krigen ikke havde udviklet PTSD ikke nødvendigvis have højere vagtsomhed end andre!
For at undersøge disse hypoteser blev alle tvillingerne udsat for en objektiv test for høj vagtsomhed, nemlig en situation, hvor de gentagne gange blev udsat for en pludselig høj skarp lyd samtidig, at man målte deres puls for at se, hvor stærkt de reagerede med en stigning i pulsen efter hver lyd.

Alle forsøgspersonerne i undersøgelsen havde deltaget i Vietnam krigen, men med forskellig krigsdeltagelse. Der var 50 tvillingepar, hvor den ene havde fået PTSD, mens den anden i hvert tvillingepar ikke have fået denne lidelse. Desuden var der 50 tvillingepar, hvor ingen af de to tvillinger havde fået PTSD.

Resultatet af undersøgelsen var helt klart: De tvillingebrødre, der led af PTSD scorede langt over det normale på forskrækkelses-testen, men deres egne tvillingebrødre uden PTSD scorede ikke højere på denne test end tvillinger, hvor ingen af de to i hvert par havde PTSD.
Dette resultat efterlader ikke megen tvivl om, at det vitterlig er de psykiske traumer – de grufulde oplevelser – der medfører øget vagtsomhed eller nervøsitet som led i PTSD, snarere end det er forudgående nervøsitet, der er årsagen til PTSD efter et traume.

tn


Kilde: Scott, P. O., Metzger, L. J., Lasko, N. B., Macklin, M. L., Hu, F. B., Shalev, A. Y. & Pitman, R. K. (2003). Physiologic Responses to Sudden, Loud Tones in Monozygotic Twins Discordant for Combat Exposure. Arch Gen Psych 60, 283-288.

Forsknings-nyt fra psykologien 2003, 12(5)

© Redaktionsgruppen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
Gengivelse tilladt med kildeangivelse.


Læs osse:

KRISEREAKTIONER - PTSD:

UBEHANDLEDE KRISEREAKTIONER KAN VÆRE DYRE FOR SAMFUNDET - Forsknings-nyt fra psykologien 2003, 12(5)

HVEM HAR DE ALVORLIGSTE AKUTTE PSYKISKE REAKTIONER EFTER EN ULYKKE? - Forsknings-nyt fra psykologien 2003, 12(5)


KRISETERAPI:

TRE FORMER FOR KRISETERAPI - Forsknings-nyt fra psykologien 2003, 12(5)


OVERSIGT over sider fra Forsknings-nyt fra psykologien


Denne side er lagt ud på internettet af
PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG


Til hovedsiden psyx.dk

Til PSYKE & SEX

Til Oversigten

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord: Forskningsnyt
Sidst opdateret 18. januar 2015