MODERENS FØDSELSDEPRESSION HÆMMER BARNETS UDVIKLING


Der er i de senere år kommet øget opmærksomhed omkring den kendsgerning, at nybagte mødre ikke altid reagerer med rene og vedvarende lykkefølelser over den nyfødte, men ganske ofte gennemlever svære følelsesmæssige belastninger, præget af nedtrykthed og angst - en tilstand, som man nu kalder fødselsdepression, når den optræder i de første måneder efter en nedkomst.

Undersøgelser tyder på, at et sted mellem 5 og 10% af alle mødre, i hvert fald i den vestlige verden, kommer ud for en så alvorlig følelsesmæssig nedtur efter fødslen, at det kan diagnosticeres som en egentlig depressiv lidelse. Det er dog vigtigt at holde disse fødselsdepressioner adskilte fra to andre mulige følgevirkninger af en nedkomst. For det første må den ugelange og undertiden månedlange vedvarende og alvorlige nedtrykthed holdes adskilt fra mere forbigående - blot time- eller daglange - anfald af modløshed og gråd, som på engelsk kaldes maternal blues' og på dansk 'tudeture'. Disse mere kortvarige negative udsving i følelseslivet hos den nybagte mor er langt mere almindelige end egentlige fødselsdepressioner; de menes at optræde hos hele 80% af alle mødre i ugerne lige efter fødslen og udgør næppe noget psykologisk problem, hverken for moderen eller for deres børn, siden de negative følelser her er så kortvarige.

For det andet bør fødselsdepressioner holdes adskilte fra den langt mere alvorlige psykiske forstyrrelse hos nybagte mødre, der kaldes fødsels-psykose (selv om der kan være glidende overgange). Ved en fødsels-psykose er det ikke blot følelseslivet, men hele den psykiske tilstand, der er alvorligt forstyrret, endda i en sådan grad at moderen næsten helt mister kontakten med virkeligheden og undertiden kan være til fare for sig selv eller sit barn. Egentlige fødsels-psykoser er langt mere sjældne end fødselsdepressioner; de tælles kun i nogle få promille blandt alle nybagte mødre.

Mens de almindelige tudeture utvivlsomt beror på ganske normale udsving i følelseslivet efter en så overvældende begivenhed som en fødsel, og mens de meget sjældne fødselspsykoser efter alt at dømme beror på overvejende biologiske forstyrrelser af hjernen hos moderen, er der mere tvivl om, hvorvidt de ganske hyppige fødselsdepressioner beror på psykologiske eller biologiske faktorer. Der er fundet ganske overbevisende videnskabelig støtte for begge hypoteser, og sandheden skal formodentlig findes i netop et samspil mellem psykiske belastninger og biologisk sårbarhed.

Men uanset årsagerne til disse fødselsdepressioner ser det nu ud til, at de ikke alene udgør en plage for den depressionsramte moder; de kan også komme til at udgøre et væsentligt handicap for det nyfødte barn, hvis moderen er mere eller mindre 'indisponeret' på grund af en længevarende fødselsdepression.

Det fremgår klart af en ny undersøgelse fra Barbados, hvor et forskerhold bestående af amerikanske og lokale forskere har fulgt 226 nyfødte børn og deres mødre i det første år efter fødslen. Et af formålene med denne undersøgelse var bl.a. at se på, om brystbørn udviklede sig anderledes end flaskebørn i det første år under opvæksten. Lidt tilfældigt opdagede forskerne, at en af de faktorer, der spillede den største rolle for, om mødrene skiftede fra bryst til flaske i de første måneder efter fødslen var forekomsten af depressive symptomer, som altså fik mange mødre til at give deres børn flaske i stedet for bryst.

Herefter blev forskerne interesserede i at se, om ikke blot flaske-mælken, men også mødrenes depression i sig selv kunne tænkes at påvirke barnets udvikling. Det undersøgte man ved at Sætte nogle mål for børnenes psykiske udvikling i sammenhæng med mødrenes oplysning om deres oplevelser af depression i månederne efter fødslen. Det viste sig, at der var en tydelig sammenhæng mellem, om moderen havde haft eller ikke havde haft en fødselsdepression og barnets psykiske udvikling i det første halve år. Både ved 3- og ved 6-måneders undersøgelsen lå de depressive mødres børn så langt under de andre børn på målet for psykisk og adfærdsmæssig udvikling, at det ikke kunne bero på en tilfældighed.

Til gengæld var der inden for hver af de to grupper af deprimerede og ikke-deprimerede mødre ingen forskel på bryst- og flaskebørnene, så det så ikke ud til, at det at børnene fik flaske i sig selv betød noget særligt for deres psykiske udvikling.

Herefter opdelte forskerne de deprimerede mødre i to grupper: de mildt og de stærkt deprimerede og det viste sig, at børnene hos de mildt deprimerede mødre lå klart under gennemsnittet på de psykologiske mål som børnene af de ikke-deprimerede mødre, mens børnene af de stærkt deprimerede mødre lå dobbelt så langt under gennemsnittet af de ikke-deprimerede mødres børn.

Blandt de forskellige mål for psykologisk udvikling indgik der bl.a. scoringer af barnets adfærdsmæssige udvikling, dets sansemæssige udvikling og dets sociale udvikling, altså i hvor høj grad det reagerede positivt på andre mennesker. En nærmere analyse af resultaterne viste, at det kun var på det adfærdsmæssige og det sociale område, men ikke på det sansemæssige område, at de deprimerede kvinders børn var "tilbage" i forhold til det normale, men det er selvfølgelig også alvorligt nok, idet forskerne mener, at der er stor risiko for, at disse tidlige 'handicaps' kan risikere at hæmme barnets senere udvikling. Men i hvilken grad det faktisk finder sted, får vi først at vide om nogle år, når forskerne har fulgt børnene længere op i livet.

tn


Kilde: Galler, J.R., & Harrison, R.H. (2000). Maternal Depressive Symptoms Affect Infant Cognitive Development in Barbados. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 41(6), 747-757.

Forsknings-nyt fra psykologien 2001, 10(2)

© Redaktionsgruppen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
Gengivelse tilladt med kildeangivelse.

OVERSIGT over sider fra Forsknings-nyt fra psykologien


Denne side er lagt ud på internettet af
PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG



Til hovedsiden psyx.dk

Til PSYKE & SEX

Til Oversigten

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord: Forskningsnyt
Sidst opdateret 18. januar 2015