NÅR KRÆFTPATIENTER SKYDER SKYLDEN PÅ SIG SELV


Det gælder for begge de to sygdomme, som tegner sig for det største antal dødsfald i den vestlige verden i disse år, kræft og hjertekar-sygdomme, at de i høj grad afhænger af den måde, vi lever livet på, vores såkaldte "livsstil".

Det er f.eks. påvist, at usund kost og manglende motion samt cigaretrygning kan have betydning for begge sygdomme, og det ser også ud til, at vores personlighed og følelsesliv kan spille en rolle, idet flere undersøgelser har sat vredladenhed og utålmodighed i forbindelse med hjertekar-sygdom, mens nedtrykthed og tendens til at undertrykke sine følelser er blevet forbundet med risikoen for kræftudvikling.

Disse opdagelser menes at kunne få betydning i forbindelse med forebyggelse af de pågældende sygdomme, men der

kan også være en ganske alvorlig negativ effekt af al denne forskning: For de mennesker, der er blevet syge, kan de pågældende opdagelser føre til pinefulde selvbebrejdelser, fordi patienterne kan komme til at mene, at de - til en vis grad - måske selv har været "skyld" i deres sygdom på grund af den måde de har levet deres liv på.

To amerikanske psykologer fra Universitetet i Vermont har nu studeret forekomsten af sådanne selvbebrejdelser hos en gruppe på 76 kvinder med brystkræft.

Forskerne inddelte selvbebrejdelserne i to hovedgrupper: 1) adfærdsmæssige og 2) personlige selvbebrejdelser. De adfærdsmæssige selvbebrejdelser er sådanne, der går på den måde, man har opført sig på, f.eks. at man har spist for meget usund mad eller motioneret for lidt. De personlige selvbebrejdelser er dem, der går på ens personlighed, altså at man f.eks. har et "vanskeligt sind", og at det nok har været skadeligt, siden man er blevet syg.



Da kræftpatienter ofte rammes af svær depression i tiden efter diagnosen af deres sygdom, var det forskernes særlige formål at studere, om der var nogen sammenhæng mellem de to typer af selvbebrejdelser og den eventuelle udvikling af depression hos de 76 kvinder. Derfor blev kvinderne kort tid efter diagnosticeringen af deres sygdom bedt om at udfylde et spørgeskema vedrørende deres grad af selvbebrejdelse på de to områder, altså vedrørende deres adfærd og deres personlighed, og desuden blev kvinderne bedt om at udfylde et spørgeskema om deres grad af nedtrykthed eller depression.

Det sidstnævnte spørgeskema vedrørende depression blev også udsendt til kvinderne 3, 6 og 12 måneder senere, så man kunne følge med i deres psykiske tilstand med hensyn til forekomsten af depression senere hen.

Ved at sammenholde besvarelserne på de forskellige spørgeskemaer kunne de to forskere konstatere, at graden af adfærdsmæssige selvbebrejdelser medførte lidt højere tendens til depression tre måneder efter diagnosticeringen, men ikke senere hen. Graden af personlige selvbebrejdelser var ligeledes forbundet med lidt højere grad af depression tre måneder senere, men i modsætning til forbindelsen med de adfærdsmæssige selvbebrejdelser var forbindelsen mellem personlige selvbebrejdelser og depression ikke aftagende, men tværtimod tiltagende i den efterfølgende tid. De kvinder, der på diagnosetidspunktet havde en udpræget tendens til at bebrejde sig selv for deres egen personlighed eller væremåde, var altså tilbøjelige til at blive mere og mere deprimerede, efterhånden som tiden gik, og selv et helt år efter diagnosticeringen var der for disse kvinder en stærkt forhøjet hyppighed af depressive tilstande.

Det tyder på, at de kræftpatienter, der lider under personlige selvbebrejdelser, i særlig grad har brug for psykologisk hjælp for at forebygge en senere pinefuld depressionsudvikling.


tn

Kilde: Glinder, J.G., & Compas, B.E. (1999). Self-Blame Attributions in Women With Newly Diagnosed Breast Cancer: A Prospective Study of Psychological Adjustment. Health Psychology, 18(5), 475-48 1.

Forsknings-nyt fra psykologien 2000, 9(3)

© Redaktionsgruppen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
Gengivelse tilladt med kildeangivelse.

OVERSIGT over sider fra Forsknings-nyt fra psykologien


Denne side er lagt ud på internettet af
PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG



Til hovedsiden psyx.dk

Til PSYKE & SEX

Til Oversigten

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Tommesensvej 2DK 8450 Hammel (+45) 86 96 20 03

Ekstra interne søgeord: Forskningsnyt
Sidst opdateret 18. januar 2015