VEJEN FRA DÅRLIG BARNDOM TIL STOFMISBRUG GÅR GENNEM SOCIAL ANGST


Der er rigelige indicier i den samlede psykologiske forskning til at dokumentere en stærk forbindelse mellem en "stresset" barndom og en senere forøget risiko for at glide ind i stofmisbrug af den ene eller den anden art.

Det har været mindre klart, hvordan denne forbindelse egentlig kommer i stand. Det kunne være, at en stresset barndom oftere fører til kontakt med stofmisbrugende mennesker, der så trækker personen med den dårlige barndom ind i misbruget. Eller det kunne være, at en stresset barndom gør personen så stresset" resten af livet, at vedkommende føler sig mere draget af stoffernes dulmende eller døvende egenskaber - uanset hvad der i øvrigt sker.

Disse to muligheder står stadig åbne, men nu har to engelske psykologer påvist en mere speciel tredie forbindelse, som går ud på, at en dårlig barndom ofte skaber en speciel angst for menneskelig kontakt - den såkaldte sociale angst - og det er så i anden omgang denne sociale angst, der i sig selv medfører en stærkt forøget risiko for at glide ind i stofmisbrug af en eller anden art.


Den engelske undersøgelse omfattede 7.800 voksne mennesker, der blev grundigt udspurgt om 1) deres barndom, som blev scoret som mere eller mindre stresset; 2) deres erfaring med misbrug med hensyn til alkohol, hash og narkotika samt 3) deres erfaring med social angst, der blev scoret ud fra et spørgeskema vedrørende en række forskellige symptomer på denne specielle psykiske lidelse.

Resultaterne viste, at der for alle tre "stoffers" vedkommende var tale om både en "direkte" forbindelse mellem en stresset barndom og senere misbrug og en forbindelse, der gik via social angst, men styrken af de to forbindelse var lidt forskelligartede for de tre stoffers vedkommende: For hashmisbrugets vedkommende var der en relativt svag forbindelse til både en stresset barndom og til det at lide af social angst. For narkotika var der til gengæld en meget stærk forbindelse til både en stresset barndom og til senere social angst. Endelig var der for alkoholmisbrugets vedkommende en meget stærkere forbindelse til social angst end til en dårlig barndom, som ikke havde medført social angst. Det viser altså, at den sociale angst som bindeled mellem en dårlig barndom og senere misbrug spiller en særlig stor rolle ved alkoholmisbrug, en næsten lige så afgørende rolle for narkomani samt en mindre afgørende, men dog stadig tydelig rolle for hash-misbrug.

Denne opdagelse er dels overraskende, fordi den ikke har været påvist tidligere, og dels er den i og for sig en god nyhed: Hvis man opfatter den "dårlige barndom" som den direkte årsag til misbrug, giver det let anledning til håbløshed på misbrugerens vegne, for en dårlig barndom kan man jo ikke lave om på senere i livet. Men hvis man ud fra den engelske undersøgelse mener, at der snarere er tale om en to-leddet årsagskæde, således at den dårlige barndom først giver social angst som derefter senere i livet fører til stofmisbrug, så ligger det lidt lysere med mulighederne for at gribe ind over for årsagerne til stofmisbruget, idet man i høj grad kan behandle social angst, både med psykoterapi og med medicin.

tn

Kilde: DeWit, D.J., Mael)onald, K., & Offord, D.R. (1999). Childhood stress and symptorns of drug dependence in adolescence and early adulthood. American Journal ofOrthopsychiatry, 69(1), 61-72.

Forsknings-nyt fra psykologien 2000, 9(3)

© Redaktionsgruppen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
Gengivelse tilladt med kildeangivelse.

OVERSIGT over sider fra Forsknings-nyt fra psykologien


Denne side er lagt ud på internettet af
PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG



Til hovedsiden psyx.dk

Til PSYKE & SEX

Til Oversigten

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Tommesensvej 2DK 8450 Hammel (+45) 86 96 20 03

Ekstra interne søgeord: Forskningsnyt
Sidst opdateret 18. januar 2015