HVAD ER DET DER GØR EN DÅRLIG BARNDOM DÅRLIG?


Adskillige nyere forskningsresultater underbygger den almindelige antagelse om, at en "dårlig barndom" kan have alvorlige konsekvenser i form af psykiske problemer eller ligefrem psykiske lidelser senere i livet. Det er f.eks. påvist, at børn, der opdrages på en streng og kontrollerende måde uden nogen særlig følelsesmæssig varme, har større risiko for at udvikle depressioner senere i livet, samt at børn, der kommer ud for at få revet de følelsesmæssige bånd til forældrene over - ved f.eks. dødsfald eller skilsmisse - har en forhøjet risiko for at udvikle angstlidelser senere hen. Desuden er det fundet, at børn, der opdrages med voldelige metoder, senere løber større risiko for selv at blive voldelige eller kriminelle.

Det ser altså ud til, at "manglende varme", kærlighed og omsorg, overdreven "kontrol" - især hvis den udøves med voldelige midler - samt tab af forældrekontakt kan have højst uheldige senvirkninger for de børn, der "rammes" af disse forhold under opvæksten.

Nu har en engelsk og en hollandsk psykolog føjet to nye ting til denne liste over formodentlig skadelige miljøforhold under opvæksten. De to psykologer var ud fra deres studier over voksne patienter, der led under angst og depression, kommet frem til, at mange af dem - ud over nogle af de omtalte belastninger - også havde været ude for disse to ting:

1) At blive udsat for hyppig udskamning, altså at forældrene hyppigt (mis-)brugte barnets skamfølelse som opdragelsesmiddel ved at få barnet til at skamme sig, når det havde opført sig på en måde, forældrene ikke billigede. Selvfølgelig må forældre undertiden kritisere deres børns adfærd, men der er for barnet en verden til forskel på den mor, der kritiserer barnets adfærd ved f.eks. at sige "Jeg bryder mig ikke om, at du driller lillesøster. Hun bliver jo ked af det. Lad være med det." og den mor, der kritiserer barnets 'personlighed' ved f.eks. at sige "Nu har du igen drillet lillesøster - så kan vi rigtig se, hvor skidt en dreng du er, skam dig!".

2) Den anden egenskab ved en "dårlig opdragelse", som de to forskere havde udvalgt til nærmere under-søgelse var forskelsbehandling, altså den oplevelse hos barnet, at der blev gjort forskel på det selv og dets søskende. Denne forskelsbehandling kan selvfølgelig enten gå i retning af, at barnet oplever at blive behandlet dårligere eller bedre end sine søskende.

For at undersøge betydningen af disse to mulige belastningsfaktorer i en "dårlig barndom" udarbejdede de to forskere et spørgeskema vedrørende unge voksnes erindringer om deres opdragelse, herunder om de ofte var blevet skammet ud, og om der var blevet gjort forskel på dem selv og deres søskende (og i bekræftende fald: hvordan der var gjort forskel). Desuden indeholdt spørgeskemaet nogle spørgsmål om tidligere undersøgte egenskaber ved en dårlig opdragelse: Manglende varme og omsorg og overdreven kontrol og disciplin.

Det pågældende skema blev herefter besvaret dels af 638 "almindelige" unge hollandske mænd og kvinder og dels af 76 patienter med forskellige psykiske lidelser overvejende af angstmæssig karakter.

Det viste sig som ventet ud fra tidligere undersøgelser, at angstgruppen kunne berette om mindre varme og omsorg under opvæksten samt - dog i mindre grad - om mere "overkontrol". Desuden viste det sig, at de to mere specielle hypoteser også i høj grad blev bekræftet: De voksne, der led af angstproblemer af forskellig art, havde oftere end de almindelige voksne været ude for en opvækst, hvor forældrene havde benyttet "ud-skamning" som opdragelsesmiddel, og de angste havde i endnu højere grad været ude for forskelsbehandling af den art, hvor forældrene temmelig åbenlyst havde foretrukket en eller flere søskende frem for den adspurgte. Der var selvfølgelig også nogle af de voksne i begge grupper, der kunne erindre selv at have været "favoritten" hos den ene eller begge forældre, men denne oplevelse forekom næsten nøjagtig lige hyppigt i patient- og normal-gruppen. Mens man altså kan konkludere, at det er "skadeligt" at opleve, at forældrene foretrækker andre end en selv, så er det næppe tilsvarende en "fordel" på længere sigt, hvis man selv er den foretrukne.

tn

Kilde: Gilbert, P., & Gerlsma, C. (1999). Recall of sharne and favouritism in relation to psychopathology. British Journal offlinical Psychology, 38, 357-373.

Forsknings-nyt fra psykologien 2000, 9(3)

© Redaktionsgruppen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
Gengivelse tilladt med kildeangivelse.

OVERSIGT over sider fra Forsknings-nyt fra psykologien


Denne side er lagt ud på internettet af
PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG



Til hovedsiden psyx.dk

Til PSYKE & SEX

Til Oversigten

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Tommesensvej 2DK 8450 Hammel (+45) 86 96 20 03

Ekstra interne søgeord: Forskningsnyt
Sidst opdateret 18. januar 2015